312
Det elektriske Pendul.
Stykke Harpiks, som altsaa ogsaa blev elektrisk, og han ventede,
at dette vilde frastøde Guldbladet, ligesom den gnedne Glasstang
gjorde — ti ifølge Sætningen ovenfor, er der Frastødning mellem
to elektriske Legemer. — Men det gik stik modsat hans Forvent-
ning: den gnedne Harpiks tiltrak Guldbladet med stor Kraft. —
Hvorledes kunde dette forliges med hans øvrige Iagttagelser? Han
fandt ved fortsatte Undersøgelser, at vel er det rigtigt, at alle
elektriske Legemer tiltrække alle uelektriske, men derimod slaar
det ikke altid til, at elektriske Legemer frastøde hinanden. Grunden
hertil er, skrev Dufay, »at der findes to Slags Elektricitet,
én, som jeg vil kald.e Glaselektricitet, og en anden,
som jeg vil kalde Lakelektricitet. Den første kommer
(ved Gnidning) frem i Glas, Ædelstene, Haar, Uld o. s. v.,
den anden i Rav, Lak, Silke o. s. v. Det mest afgørende
Kendetegn paa de to Slags Elektricitet er, at hver Slags for
sig frastøder sig selv, hvorimod den ene Slags Elektricitet
tiltrækker den anden«.
§ 263. Det er let at eftervise Rigtigheden af Dufays Op-
dagelse af de to Slags Elektricitet. Hertil kan det elektriske Pendul