Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
318
E. G. von Kleist.
over paa sig og dermed over paa Konduktoren, som dannes af to
liggende Cylindre, isolerede paa Glasstænger. — Den Ladning,
Konduktoren faar, maales ved et Elektrometer, et Slags Pendul,
som ses paa Fig. 206. En lille lodret Metalstang er fastgjort paa
Konduktoren og bærer en anden lidt kortere Metalstang, som
ender i en Kugle, og som kan dreje sig om sit Ophængningspunkt.
— Lades Konduktoren, bliver Elektrometret elektrisk, og den
pendulagtige Stang vil aabenbart slaa ud, fordi der er Frastødning
mellem den og Elektrometrets bærende Stang. Udslaget er selv-
følgelig des større, jo større Konduktorens Ladning er, og det kan
aflæses paa en inddelt Skive. — Men den nøjere Forklaring af
Elektrisermaskinens Forhold og Virkemaade maa vi opsætte til
senere. —
§ 265. Der var imidlertid allerede 1745 gjort en vigtig Op-
dagelse, som skulde faa stor Betydning for Elektricitetslærens Ud-
vikling. Mærkelig nok gjordes Opdagelsen omtrent samtidig baade
i Pommern og Holland.
Det første Sted var Dekan E. G. von Kleist i Camin Op-
dageren. Han fortæller selv følgende. Han anbragte et Søm i et
Medicinglas, som han holdt i Haanden, nærmede Sømmet til en
ladet Konduktor og fjernede det igen fra denne. Da han derpaa
berørte Sømmet med sin anden Haand, fik han et stærkt elektrisk
Stød. Endvidere fandt han, at naar han fyldte Kviksølv eller
Spiritus i Glasset, blev det elektriske Stød betydelig kraftigere.
Kleist meddelte et Par Maaneder senere, i December 1745,
sine Erfaringer til Erkediakonen i Danzig, som atter lod dem gaa
videre til Borgmesteren i denne By, Daniel Gralath, der to
Aar tidligere havde grundet et »Selskab for Naturforskere«. Gra-
lath fyldte en Glasflaske halvt med Vand og satte ned i dette en
Jærnpind, som foroven endte i en Kugle. En Mand tog saa
Flasken i Haanden og lod Kuglen røre ved Elektrisermaskinens
ladede Konduktor. Herved blev Flasken »ladet«, og Gralath viste,
hvor stærk denne Ladning var, paa følgende Maade. Han lod 20
Mand danne en Kæde, derved at de tog hinanden i Hænderne.
Den første Mand holdt den »ladede« Flaske i sin ene Haand, og
den sidste Mand i Kæden havde sin ene Haand fri. Rørte han
nu med denne ved Kuglen paa Jærnpinden, som stod ned i den
»ladede« Flaske, fik alle 20 Mand et stærkt elektrisk Stød. Deri-
mod skete der intet, naar den sidste Mand berørte Flasken ud-