Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

320 Nollet — Watson — Bevis. traaden, fik han et stærkt elektrisk Stød. Musschenbroek gentog Forsøget og fik et i den Grad ubehageligt Stød, at han siden skrev til Reaumur, at han ikke en Gang til vilde tage et saadan, selv om han kunde vinde Frankrigs Kongekrone derved. Fra Leyden fik den tidligere nævnte Abbed Noliet Meddelelse om Flasken, og da han stod i Brevveksling med saa at sige hele den lærde Verden, blev Flasken næsten overalt kendt under Navn af »Leydner Flasken«, medens faa eller ingen mindedes Dekan von Kleist. Nollet (1700—1770) var Medlem af det franske Akademi og sad inde med en voldsom Indflydelse i Kraft af sin ud- strakte Korrespondance. Vi forstaa i vore Dage knap nok, at dette kunde give ham en stor Magtstilling, nu er den periodiske Presse jo overalt traadt i Stedet for videnskabelig Brevveksling. — Men det skyldes Noliet, at den elektriske Flaske hedder Leydner- flasken og ikke Kleists Flaske. § 267. Nogen Forklaring af Forstærkningsflaskens Virke- maade havde man ikke, men den blev livlig brugt til Forsøg, fordi den gav kraftig Elektricitet; og man fik ret hurtig Klarhed over, hvorledes den skal blades«. Baade ved Kleists og Musschen- broeks Forsøg blev Flasken holdt i Haanden under Ladningen. Det er i Virkeligheden nødvendigt, at Flaskens Yderflade er i ledende Forbindelse med Jorden. Yderfladen skal være »afledet«, ellers »lades« Flasken ikke. William Watson (1715—1787), Konservator ved Royal Societys fysiske Samling, iagttog, at jo bedre Flaskens Yderflade var afledet, des stærkere blev Ladningen. En Dr. Bevis beklædte derfor Flasken udvendig med Tinfolie, hvorved hele Yderfladen var afledet, naar blot et Punkt af Tin- foliet var det. Watson selv føjede til denne Forbedring en anden, idet han ogsaa beklædte Flasken indvendig med Tinfolie og lod Metalpinden, som endte i en Kugle, fortsættes med en Metalkæde som naaede til Tinfoliet. Nu var ogsaa Vædsken unødvendig, og hermed havde Leydnerflasken faaet den Indretning, som den i det væsentlige har den Dag i Dag (Fig. 208). Metalbeklædningen naar hverken udvendig eller indvendig op til Flaskens Hals. — Skal Flasken »udlades«, maa der, som Gralath havde paavist, skaffes Ledning tilveje mellem den ydre og den indre Belægning. Dette kan gøres derved, at den, som holder Flasken i Haanden, berører Kuglen med den anden Haand, men er Ladningen stærk, bliver det elektriske Stød ubehageligt, og Udladningen sker da praktisk