Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Leydnerflasken. 321 derved, at man med en Metalstang, som har to isolerende Haand- tag, samtidig rører den ydre Tinfolie og Kuglen (se Fig. 208). —- Den nævnte Dr. Bevis lavede et endnu simplere Opsamlings- apparat. Han tog en Glasskive (Fig. 209), beklædte den paa begge Sider med Tinfolie (dog ikke helt ud til Randene), og satte Metal- beklædningen paa den ene Side i Forbindelse med Elektriserma- skinens ladede Konduktor, medens han afledede Metalbeklædningen paa den anden Side. Berørte han derpaa samtidig begge Beklæd- ninger, fik han et elektrisk Stød. — Denne Opsamlingstavle er almindelig kendt un- der Navn af Frank- linstavlen. § 268. Leydner- flasken kunde gemme Elektriciteten i sig i lange Tider. Man kunde først berøre enten den ydre eller indre Belægning uden nogen Virkning. Ja, man kunde tage Me- talpinden med Kæ- den op af Flasken, proppe denne til, og efter en Tids Forløb atter sætte Pinden med Kæden paa dens Plads og faa den Fig. 208. Leydnerflasken. elektriske Virkning frem ved at bringe Ledning tilveje mellem den ydre og den indre Belægning. Charles le Monnier (1717 — 99), Livlæge hos Ludvig XVI, gjorde en meget vigtig Iagttagelse, som let kunde have ført ham til den rette Forstaaelse af Leydnerflasken. Han opdagede nemlig, at naar han stillede den ladede Flaske isoleret (f. Eks. paa en Harpikskage) og dernæst rørte ved Metalkuglen, saa blev den ydre Belægning elektrisk og tiltrak lette Legemer. — Men Monnier for- fulgte ikke Sagen videre. — Først Benjamin Franklin klarede dette interessante Spørgsmaal. § 269. Franklin blev født 1706 paa en lille 0, Governors Historisk Fysik. II. 21