Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
De »faste Punkter« paa Termometret.
25
f. Eks. derigennem at vide, at Storhertug Ferdinands Optegnelser
om den daglige Varmegrad i Firenze i Tidsrummet 1654—70 give
samme Middelvarme, som man i vore Dage finder i denne By.
§ 21. Som nævnt iagttog Acc. del Cimento, at Termometret
altid viste paa samme Inddeling, naar det blev anbragt i Isvand,
og der er ingen Tvivl om, at Akademikerne vare klare over, at
det betød, at Isen altid smelter ved den samme Varme-
grad. Men det lader ikke til, at de benyttede dette faste
Punkt paa Termometret ved dettes Justering.
166] fik Royal Society i London tilsendt et florentinsk Ter-
mometer, og Robert Boyle lod straks sin Assistent Hooke lave et
lignende, og allerede fra 1664 regner han sine Termometergrader
ud fra Isens Smeltepunkt (o: fra Isvands Varmegrad).
Huyghens, der stod i Brevveksel med Royal Society, syslede
ogsaa med Termometret og gav 1665 den vigtige Oplysning, at
kogende Vands Varmegrad ligesom Isvands altid er den samme,
hvorved han faar endnu et fast Punkt paa Termometret. For at
gøre denne Iagttagelse, maa Huyghens have anvendt Kviksølv som
Terniometervædske, ti Spiritus koger ved en lavere Varmegrad
end Vand. Muligvis har han lært dette af Akademikerne i Firenze,
som ved enkelte Undersøgelser brugte Kviksølv istedenfor Spiri-
tus i deres Termometre. Nu vilde to Termometres Opgivelser kunne
sammenlignes; man afsætter nemlig paa dem begge et Mærke paa
det Sted, hvortil Vædsken i Termometret naar op, naar det staar
i Isvand, og ligeledes paa dem begge et Mærke for Vædskehøjden,
naar Termometret staar i kogende Vand. Afstanden mellem de
to Mærker inddeles da i lige mange Dele.
Dog gjorde endnu ikke Huyghens denne vigtige Anvendelse
af sin Iagttagelse, men foreslog Royal Society at lave Termometer-
kuglen og Rørets Rumfang i et bestemt indbyrdes Forhold og der-
næst tælle Graderne enten fra Ispunktet eller fra Kogepunktet.
»Saa har man ikke nødig«, skriver han, »at sende Termometret
fra et Sted til et andet for at sammenligne de iagttagne Varme-
grader«.
§ 22. Fra flere Sider fremkom der Forslag angaaende faste
Punkter paa Termometret. Franskmanden Dalencé foreslog 1688
Ispunktet og Smørs Smeltepunkt og delte Afstanden mellem disse
Punkter i 20 Grader. — Samme Aar bestemte Halley i aabne
Termometerrør, hvormeget Kviksølv og Vand udvidede sig, naar