Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

De »faste Punkter« paa Termometret. 25 f. Eks. derigennem at vide, at Storhertug Ferdinands Optegnelser om den daglige Varmegrad i Firenze i Tidsrummet 1654—70 give samme Middelvarme, som man i vore Dage finder i denne By. § 21. Som nævnt iagttog Acc. del Cimento, at Termometret altid viste paa samme Inddeling, naar det blev anbragt i Isvand, og der er ingen Tvivl om, at Akademikerne vare klare over, at det betød, at Isen altid smelter ved den samme Varme- grad. Men det lader ikke til, at de benyttede dette faste Punkt paa Termometret ved dettes Justering. 166] fik Royal Society i London tilsendt et florentinsk Ter- mometer, og Robert Boyle lod straks sin Assistent Hooke lave et lignende, og allerede fra 1664 regner han sine Termometergrader ud fra Isens Smeltepunkt (o: fra Isvands Varmegrad). Huyghens, der stod i Brevveksel med Royal Society, syslede ogsaa med Termometret og gav 1665 den vigtige Oplysning, at kogende Vands Varmegrad ligesom Isvands altid er den samme, hvorved han faar endnu et fast Punkt paa Termometret. For at gøre denne Iagttagelse, maa Huyghens have anvendt Kviksølv som Terniometervædske, ti Spiritus koger ved en lavere Varmegrad end Vand. Muligvis har han lært dette af Akademikerne i Firenze, som ved enkelte Undersøgelser brugte Kviksølv istedenfor Spiri- tus i deres Termometre. Nu vilde to Termometres Opgivelser kunne sammenlignes; man afsætter nemlig paa dem begge et Mærke paa det Sted, hvortil Vædsken i Termometret naar op, naar det staar i Isvand, og ligeledes paa dem begge et Mærke for Vædskehøjden, naar Termometret staar i kogende Vand. Afstanden mellem de to Mærker inddeles da i lige mange Dele. Dog gjorde endnu ikke Huyghens denne vigtige Anvendelse af sin Iagttagelse, men foreslog Royal Society at lave Termometer- kuglen og Rørets Rumfang i et bestemt indbyrdes Forhold og der- næst tælle Graderne enten fra Ispunktet eller fra Kogepunktet. »Saa har man ikke nødig«, skriver han, »at sende Termometret fra et Sted til et andet for at sammenligne de iagttagne Varme- grader«. § 22. Fra flere Sider fremkom der Forslag angaaende faste Punkter paa Termometret. Franskmanden Dalencé foreslog 1688 Ispunktet og Smørs Smeltepunkt og delte Afstanden mellem disse Punkter i 20 Grader. — Samme Aar bestemte Halley i aabne Termometerrør, hvormeget Kviksølv og Vand udvidede sig, naar