Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

24 Acc. del Cimentos Termometre. Først omtales tre vigtige Maaleinstrumenter, nemlig Termo- metret, Hygrometret (hvorom senere) og Pendulet. § 20. Acc. del Cimentos Termometer er ganske det samme som Storhertug Ferdinands Spiritustermometer. En udmærket dyg- tig Glasblæser Moriani lavede Rørene med saa stor Nøjagtighed, at de forskellige Termometre stemmede omtrent overens i deres Angivelser; rimeligvis har han justeret dem alle efter et Normaltermometer. Røret (Fig. 16) inddelte han ved paasmeltede Glasperler, hvoraf hver 10de var af hvid Emaille, me- dens de øvrige vare sorte. I Reglen brugtes en Inddeling af Røret i 50 lige store Dele (Grader); men ogsaa en Inddeling i 100 blev anvendt, naar Røret var langt; ja Aka- demiet havde endogsaa Termometre med 3—400 Inddelinger, men i saa Tilfælde blev Røret skrueformet bøjet, som Fig. 17 viser. Glasblæseren vidste godt, at jo snævrere og længere Termometerrøret var, des van- skeligere var det at faa to eller flere Ter- mometre til at vise ens; mellem de 50-delte Rør kunde Overensstemmelsen tilvejebringes, men vanskelig mellem de andre. — Ved et heldigt Træf have vi faaet Mid- ler i Hænde til at kontrollere disse gamle Instrumenter. I Aaret 1829 fandt nemlig Italieneren Antinori i Firenze en Kasse med et større Antal af Acc. del Cimentos Fig' d7;n TeXmeter "400' 5°-deIte Termometre. Den italienske Mate- matiker Guglielmo Libri (1803—69) sammenlignede deres Angivelser med Oplysningerne i »Saggi«, hvori der fortælles, at et Termometer nedsat i en Blyskaal med iskoldt Vand viste 13x/2 Grad, og i den største Sommerhede angav det samme Apparat 40 Grader. Libri fyldte da et af de gamle Rør, saaledes at det i Isvand viste 13x/2 °, og han fandt, at 50 florentinske Grader svare til 44 Reaumur-Grader. 00 paa det gamle Termometer angav altsaa -r-15° Reaumur (o: 15° Kulde). Vi kunne nu fortolke Opgivelser i florentinske Grader og faa