Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Nils Stensen. 23 Stensen fik gennem Viviani Adgang til Hoffet og blev skønt Kætter ansat som Læge af Storhertugen. Han boede i samme Hus som Redi og plejede Om- gang med Borelli. 1666 var han en Tid i Rom og samme Aar udgav han et Skrift om Musklerne tilegnet Storhertug Ferdinand den 2den. I det følgende Aar gennemgik Stensen store An- fægtelser og Sjælekampe. Han fandt sig rokket i sin kirkelige Anskuelse og følte sig draget henimod Pave- kirken. Hans mange Venner tilskyndede ham inderligt til at gaa over til Katolicismen, og han blev særlig stærkt paavirket af en ældre Nonne Maria Flavia i Annalenaklosteret. Den 2. Novbr. 1667 besluttede han sig til at afsværge Kætteriet og bekende den hellige Tro. Dagen efter modtog han Kaldsbrev fra den dan- ske Konge, at han skulde komme hjem. Men dette hæderfulde Kald kom for sent, han kunde ikke nu straks bryde op. De nærmest følgende Aar gik med til Forarbejderne til en Bog »om faste Legemer, som af Naturen ere indesluttede i andre faste«, hvori Sten- sen grundlagde Videnskaben om Jordskorpens Dan- nelse, o: Geologien. Bogen udkom 1669; i et Aars Tid rejste han omkring i Europa, kom saa tilbage til Firenze, hvor han atter 1672 fik en Hjemkaldelses- ordre fra Kongen ligelydende med den, han havde faaet 5 Aar tidligere. Han rejste da ogsaa hjem, men Opholdet her varede kun halvandet Aar; han kunde ikke leve i Fred for religiøse Forfølgere, og han sav- nede tillige Næring for sit dybt religiøse Liv. Ved Jule- tid 1674 var han igen i Firenze. For Naturvidenskaben udrettede han intet senere, men blev Præst og døde som Biskop 1686. § 19. Magalotti stod som Sekretær for Acc. del Cimento i Brevveksling med hele den lærde Verden, og Akademiet var som et Brændpunkt, hvori den Tids Naturvidenskabs Straaler bleve samlede og frembragte stor Virkning. Vi ville i det følgende adskillige Gange komme tilbage til den fint udarbejdede »Saggis« Ind- hold, der falder i 13 Kapitler. p ø Fig. 16. Floren- tinsk 100-delt Termometer.