Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Elektrisk Mølle. 333 Fig. 218. Elektrisk Mølle. gaar »baglæns« rundt. Sammenlign Heros Æolipil § 56. Forkla- ringen af Fænomenet er, at de Luftdele, som røre ved Spidserne, elektriseres ved Meddeling og stødes derfor bort, ligesom de ogsaa selv bortstøde Spidsen.) — Naar Wilcke anstillede Forsøget i et mørkt Værelse, kunde han »se« Elektricite- ten strømme bort, idet der stod Lys ud fra Spidsen. Han fandt, at disse Kendsgemin- ger vanskelig lod sig forene med Franklins Forestilling om, at negativ Elektricitet var ensbetydende med Mangel paa Elektricitet. Var dette nemlig Tilfældet, maatte en Spids paa en negativ ladet Konduktor suge Elek- tricitet til sig og ikke udsende Elektricitet. — Wilcke og flere med ham gik derfor over til Symmers Teori. I Virkeligheden kan Franklins Teori meget godt forklare ogsaa Udstrømningen fra den negativ elektriske Spids. Denne tiltrækker nemlig Luft- delene i Nærheden, disse afgive en Del af deres Elektricitet til Spidsen, frastødes derpaa og strømme bort med negativ Elektricitet (o: manglende Elektricitet). — Teorien om, at der kun er en Slags Elektricitet blev saaledes ikke slaaet ihjel ved Spidsfæno- menerne. — I vore Dage har Striden om, hvorvidt der er to eller kun et elektrisk Fluidum, ingen Interesse. Det kan vel være lige- saa vanskeligt at forestille sig et som at forestille sig to saadanne Fluider. Baade Franklins og Symmers Teorier ere jo kun Hjælpe- midler til at huske Fænomenernes Gang, ingen af dem kan gøre Fordring paa at give nogen Forklaring af, hvad der foregaar. — Vi ville i det følgende bruge Billedet med de to Elektriciteter. § 276. Franklins Opdagelse af, at man med et spidst metal- lisk Legeme kan drage Elektriciteten ud af en ladet Konduktor selv paa betydelig Afstand, er let at forklare. Konduktoren (Fig. 219) fordeler nemlig Elektriciteten i det spidse Legeme, og er Konduktoren positiv elektrisk, strømmer der negativ Elektricitet ud af Spidsen oven paa Konduktoren, som altsaa bliver uelektrisk, helt eller delvis. Erkendelsen heraf gav Franklin Ideen til hans mest berømte Opfindelse, Lynaflederen. Allerede Dr. Wall (§ 257) havde udtalt en Formodning om,