Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Elektrisk Mølle.
333
Fig. 218. Elektrisk Mølle.
gaar »baglæns« rundt. Sammenlign Heros Æolipil § 56. Forkla-
ringen af Fænomenet er, at de Luftdele, som røre ved Spidserne,
elektriseres ved Meddeling og stødes derfor bort, ligesom de ogsaa
selv bortstøde Spidsen.) — Naar Wilcke anstillede Forsøget i et
mørkt Værelse, kunde han »se« Elektricite-
ten strømme bort, idet der stod Lys ud fra
Spidsen. Han fandt, at disse Kendsgemin-
ger vanskelig lod sig forene med Franklins
Forestilling om, at negativ Elektricitet var
ensbetydende med Mangel paa Elektricitet.
Var dette nemlig Tilfældet, maatte en Spids
paa en negativ ladet Konduktor suge Elek-
tricitet til sig og ikke udsende Elektricitet.
— Wilcke og flere med ham gik derfor
over til Symmers Teori.
I Virkeligheden kan Franklins Teori
meget godt forklare ogsaa Udstrømningen
fra den negativ elektriske Spids. Denne tiltrækker nemlig Luft-
delene i Nærheden, disse afgive en Del af deres Elektricitet til
Spidsen, frastødes derpaa og strømme bort med negativ Elektricitet
(o: manglende Elektricitet). — Teorien om, at der kun er en
Slags Elektricitet blev saaledes ikke slaaet ihjel ved Spidsfæno-
menerne. — I vore Dage har Striden om, hvorvidt der er to eller
kun et elektrisk Fluidum, ingen Interesse. Det kan vel være lige-
saa vanskeligt at forestille sig et som at forestille sig to saadanne
Fluider. Baade Franklins og Symmers Teorier ere jo kun Hjælpe-
midler til at huske Fænomenernes Gang, ingen af dem kan gøre
Fordring paa at give nogen Forklaring af, hvad der foregaar. —
Vi ville i det følgende bruge Billedet med de to Elektriciteter.
§ 276. Franklins Opdagelse af, at man med et spidst metal-
lisk Legeme kan drage Elektriciteten ud af en ladet Konduktor
selv paa betydelig Afstand, er let at forklare. Konduktoren (Fig.
219) fordeler nemlig Elektriciteten i det spidse Legeme, og er
Konduktoren positiv elektrisk, strømmer der negativ Elektricitet
ud af Spidsen oven paa Konduktoren, som altsaa bliver uelektrisk,
helt eller delvis.
Erkendelsen heraf gav Franklin Ideen til hans mest berømte
Opfindelse, Lynaflederen.
Allerede Dr. Wall (§ 257) havde udtalt en Formodning om,