Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

334 Franklin om Lynets Natur. at Lynet var en stærk elektrisk Gnist, og siden havde Winckler meget bestemt hævdet, at der kun var en Grads og ingen Væsens- forskel paa Gnisten og Lynet. Forsøgene med Leydnerflasken, der kunde give kraftige Gnister, havde yderligere styrket Formodnin- gen, men nogen Stadfæstelse af dens Rigtighed havde man ikke. — Franklin skrev stadig om dette Spørgsmaal i sine Breve til Collinson. »Hvis virkelig Tordenskyerne ere elektriske,« skrev han 1750, »vilde saa ikke Huse, Kirker, Skibe osv. kunne skærmes mod Lynnedslag ved at oprejse høje tilspidsede Jærnstænger paa dem? Fra Foden af en saadan Jærnstang skulde en Metaltraad gaa langs Husets Ydermur ned i Jorden, eller langs Skibssiden ned i Vandet. Disse spidse Jærnstænger vilde rimeligvis uden Fig. 219. Spidsers Virkning. Støj aflede den elektriske Ild i Skyen, inden den kom saa nær, at der blev Fare for Nedslag, og saaledes vilde man altsaa kunne sikre sig mod denne frygtelige Ulykke.« § 277. Franklin foreslog, at man skulde søge at faa Klarhed over, om Tordenskyer vare elektriske, og han mente, at naar en Mand stod isoleret (f. Eks. paa en Harpikskage) paa et Taarn eller et andet højt Sted og holdt en spids Jærnstang op mod Skyen, saa maatte Manden blive elektrisk, hvis Skyen var det (jfr. Fig. 220). — Franklin selv gjorde dog ikke dette Forsøg. Derimod tog en Franskmand ved Navn D’Alibard det op. 1752 oprejste han i en Landsby, 6 Mil fra Paris, en 40' høj spids Jærnstang (paa et Træstillads, o: nogenlunde isoleret), og da en Tordensky 10. Maj drog hen over den, blev den saa stærk elektrisk, at man kunde drage U/g" lange Gnister af den. — Samtidig havde Del or rejst