Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lynets elektriske Natur.
335
en 99' høj Stang i Paris, hvorfra han 18. Maj ligeledes tog Gnister,
da en Tordensky gik over den. — Endelig saa Franklin selv i
Juni Maaned, før han hørte om de europæiske Forsøg, at Torden-
skyen var elektrisk. Han lavede en Drage af Silketøj, fæstede
paa den en Metalspids, og fra denne gik en lang Hampesnor til
en Nøgle, hvortil atter var bundet en stærk Silkesnor, som han
holdt i. Dragen var altsaa isoleret. Da han sendte Dragen op mod
Tordenskyen, kunde han (efterat Hampesnoren var bleven fugtig,
o: gjort ledende, af Regnen) drage elektriske Gnister af Nøglen.
Gennem disse Forsøg var det altsaa nu blevet fuldstændig klart,
at Tordenskyen er elektrisk, Lynet en elektrisk Gnist.
Skyens Virkning paa den spidse Jærnstang eller paa Dragen er for-
klaret ved Fig. 219; Skyens Elektricitet fordeler Elektriciteten i Stan-
gen, der aabenbart faar samme Slags Elektricitet, som Skyen har, idet
den modsatte Elektricitet strømmer gennem Spidsen op mod Skyen.
Franklin satte en spids Jærnstang paa sit Hus, og kunde ved
Hjælp af den følge Luftens elektriske Tilstand; han kunde jo med
et elektrisk Pendul bestemme, hvad Slags Elektricitet Stangen
havde. Til sin Forundring saa han, at der fandtes baade positiv
og negativ elektriske Skyer, ja i Reglen vare Skyerne negativ
elektriske.
Selvfølgelig rejste Fysikerne sig »elektriske Stænger« for at
undersøge Skyelektriciteten, og man tog sig ikke i Vare for, at
en saadan Stang kan være meget farlig. Er nemlig Skyens elek-
triske Ladning stærk, bliver Stangens det ogsaa. saa den kan give
stærke Gnister (Lyn) til sine Omgivelser, hvori den fordeler Elek-
triciteten. Prof. Richmann i St. Petersburg havde Stangen ned
gennem Taget og ind i sit Værelse, og en Dag, da der trak en kraftig
Tordensky hen over Huset, blev Stangen saa stærk elektrisk, at
der sprang en Gnist fra den hen paa ham og dræbte ham. —
Richmanns Ulykke skræmte dog ikke de ivrige Forskere; den
nævnte Prof. Bose i Wittenberg (§ 264) fandt endog Richmanns
Død saa smuk, at han ønskede sig en lignende, og en anden Sam-
tidig, Krünitz, udtalte, at Richmanns Skæbne ligefrem var mis-
undelsesværdig. Der var Begejstring over den elektriske Stang,
og man forstaar, at Franklins Navn var paa alles Læber.
§ 278. Men Franklin havde, som nævnt, et praktisk Maal i
Sigte: han vilde skærme Bygninger og Skibe mod Lynnedslag, og
han havde jo Ideen til Lynaflederen, endogsaa før han havde