Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Lynets elektriske Natur. 335 en 99' høj Stang i Paris, hvorfra han 18. Maj ligeledes tog Gnister, da en Tordensky gik over den. — Endelig saa Franklin selv i Juni Maaned, før han hørte om de europæiske Forsøg, at Torden- skyen var elektrisk. Han lavede en Drage af Silketøj, fæstede paa den en Metalspids, og fra denne gik en lang Hampesnor til en Nøgle, hvortil atter var bundet en stærk Silkesnor, som han holdt i. Dragen var altsaa isoleret. Da han sendte Dragen op mod Tordenskyen, kunde han (efterat Hampesnoren var bleven fugtig, o: gjort ledende, af Regnen) drage elektriske Gnister af Nøglen. Gennem disse Forsøg var det altsaa nu blevet fuldstændig klart, at Tordenskyen er elektrisk, Lynet en elektrisk Gnist. Skyens Virkning paa den spidse Jærnstang eller paa Dragen er for- klaret ved Fig. 219; Skyens Elektricitet fordeler Elektriciteten i Stan- gen, der aabenbart faar samme Slags Elektricitet, som Skyen har, idet den modsatte Elektricitet strømmer gennem Spidsen op mod Skyen. Franklin satte en spids Jærnstang paa sit Hus, og kunde ved Hjælp af den følge Luftens elektriske Tilstand; han kunde jo med et elektrisk Pendul bestemme, hvad Slags Elektricitet Stangen havde. Til sin Forundring saa han, at der fandtes baade positiv og negativ elektriske Skyer, ja i Reglen vare Skyerne negativ elektriske. Selvfølgelig rejste Fysikerne sig »elektriske Stænger« for at undersøge Skyelektriciteten, og man tog sig ikke i Vare for, at en saadan Stang kan være meget farlig. Er nemlig Skyens elek- triske Ladning stærk, bliver Stangens det ogsaa. saa den kan give stærke Gnister (Lyn) til sine Omgivelser, hvori den fordeler Elek- triciteten. Prof. Richmann i St. Petersburg havde Stangen ned gennem Taget og ind i sit Værelse, og en Dag, da der trak en kraftig Tordensky hen over Huset, blev Stangen saa stærk elektrisk, at der sprang en Gnist fra den hen paa ham og dræbte ham. — Richmanns Ulykke skræmte dog ikke de ivrige Forskere; den nævnte Prof. Bose i Wittenberg (§ 264) fandt endog Richmanns Død saa smuk, at han ønskede sig en lignende, og en anden Sam- tidig, Krünitz, udtalte, at Richmanns Skæbne ligefrem var mis- undelsesværdig. Der var Begejstring over den elektriske Stang, og man forstaar, at Franklins Navn var paa alles Læber. § 278. Men Franklin havde, som nævnt, et praktisk Maal i Sigte: han vilde skærme Bygninger og Skibe mod Lynnedslag, og han havde jo Ideen til Lynaflederen, endogsaa før han havde