Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

340 Lynaflederens enkelte Dele. Andre Fysikere gik modsat Wilson, idet de vilde have mange Spidser paa Lynaflederen. I Virkeligheden er det ingen Hovedsag ved en Lynafleder, om den ender spidst eller stumpt, naar Talen er om at optage et Lyn. Maaske er »Slagvidden« for Lynet noget større til en spids end til en stump Lynafleder, men til Gengæld virker den spidse Lynafleder mere »afledende« derved, at der fra den strømmer langt mere Elektricitet over mod Skyen end fra den stumpe. — I vore Dage anvendes i Reglen spidse Lynafledere. § 281. Paa mange Steder mødte Lynaflederen stor Modstand hos det menige Folk, som var hildet i den Overtro, at Lynet var (fremfor andre Naturvirksomheder) et Middel i Guds Haand til at tugte Menneskene med, og at det var at unddrage sig Guds ret- færdige Straf, naar man vilde forsøge at hindre, at Lynet ramte eller skadede én. Disse Fordomme i Forbindelse med Opstillinger af Lynafledere, som ikke havde metallisk Forbindelse med de fug- tige Jordlag, have været de væsentligste Grunde til, at Lynaflederne have faaet en saare langsom og lidet talrig Udbredelse. Nutildags sættes som Regel Lynafledere paa særlig værdifulde Bygninger og paa Bygninger, hvis Indhold man vil skærme mod Lynet, saasom Hospitaler, Fængsler, Kaserner, Musæer, Biblioteker, Krudtmagasiner osv. I Prøjsen forsynes tillige alle Skoler med Lynafledere, siden Lynet for nogle Aar siden slog ned i et Par Skoler og dræbte et større Antal Børn. Men forøvrigt er det kun ganske enkelte Egne, som i fortrinlig Grad ere udsatte for Lyn- nedslag, f. Eks. Vestholsten, der have en almindelig Lynsikring paa saa at sige hvert eneste Hus. Den Dag i Dag diskuteres stadig Spørgsmaalet om, hvorledes man billigst sikrer en Bygning mod Lynet. Spørgsmaalet er saa- ledes ingenlunde bragt til en Afslutning. Men Franklins Lynafleder hyldes fremdeles i Hovedtrækkene, og vi skulle kortelig omtale dens tre Hoveddele: Jordledningen, Luftledningen og Op- standeren. saaledes som de laves nu i Overensstemmelse med indhøstede Erfaringer. Jordledningen skal bringe en god Forbindelse til Veje mellem Luftledningen og Jorden. Den bestaar enten af en Plade eller et Næt af samme Metal (Jærn eller Kobber) som Luftlednin- gen. (Nu anvendes dog ikke sjældent Zinkplade til Jordledning.) Pladen anbringes bedst i Undergrundsvand, men i hvert Fald i fugtig Jord, saa den er godt »afledet«. Staar Pladen i Vand,