Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
Henleys Udlader. 367 billedet sig det dobbelte, 24°). Spejlet brugte til en hel Omdrej- 1 12 ning 7800 Sekund, til 12° altsaa —• — = x/24ooo Sekund. — Wheatstone undersøgte ogsaa Lynets Varighed og fandt, at den var forsvindende i Forhold til 1/2OOo Sekund. Resultatet af disse Undersøgelser bliver, at Udladningen fra en Kondensator foregaar paa ganske anden Maade end Udladnin- gen mellem to Ledere (jfr. § 296). Senere Undersøgelser af B. W. Feddersen (f. 1832 i Sles- vig) have vist, at Leydnerflaskers Udladning sker ikke ved en enkelt Gnist, men ved en Række efter hinanden følgende. Han kunde se de enkelte Gnister i det hurtig omdrejende Spejl. § 300. Den elektriske Gnist (o: den elektriske Udladning) har Arbejdsevne, Energi, som omsætter sig i forskellige Energiformer. Til Brug ved Undersøgelsen af kraftige Udladningers Virkning anvendtes i Reglen en af den londonske Købmand og Fysiker William Henley (d. 1779, Medlem af Royal Society) konstru- eret Udlader (Fig. 248), som har to forskydelige Mes- singstænger, der ende i Kugler (eller Spidser), hvor- imellem Udladningen sker. Kraftige Gnister slaa gen- nem Papir, selv om der er flere Lag, Glasplader og andre daarlige Ledere; Gnistens Virkning er i disse Til- fælde størst, naar Elektriciteten har stor Spænding: Elektricitetsmængden spiller derimod ikke saa stor en Eig. 249. Kinners- leys elektri- ske Termo- meter. Rolle; Forsøgene lykkes bedst med Gnister fra Fordelingsmaskiner (§ 298). SIaar Gnisten gennem Luft, viser der sig en Række Varme- og mekaniske Bevægelsesvirkninger. Varme virkningen viser sig derved, at Gnisten kan antænde Vinaand, Krudt, »Tønder« Fosfor o. lign., ved Lysvirkningen og deri, at Luften opvarmes og udvider sig stærkt. Luften sættes tillige »mekanisk« i Bevæ- gelse, saa lette Legemer, f. Eks. Papirstumper eller Hyldemarv- stykker, der ere i Nærheden af Gnisten, slynges tilside af den bevægede Luft. Den amerikanske Læge Ebenezer Kinnersley, som var Franklins Ven. og som paa hans Vegne holdt Foredrag om Lynaflederen i de nordamerikanske Byer, viste ved det paa Fig. 249 afbildede Apparat (Termometer) Udladningens Virkning paa indesluttet Luft. Gnisten slaar over mellem de to Kugler, der