Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

368 Ozon. ses i Røret, og som findes i Luft, der forneden støder op til en Vandsøjle, som ogsaa staar op i det aabne Siderør. Naar Udlad- ning finder Sted, udvider Luften sig betydeligt og Vædsken drives op i Siderøret. Kinnersley opdagede, at der sker en indgribende Forandring med en Del af den atmosfæriske Luft i hans Termometer, en For- andring, som viste sig deri, at Luftrumfanget (efter at være afkølet til den oprindelige Varmegrad) var blevet mindre, og ved nærmere Undersøgelse fandt han, at en Del af Luftens to Hovedbestanddel Kvælstof og Ilt var gaaet i kemisk Forbindelse med hinanden til Salpetersyre. Udladningen har saaledes ogsaa en kemisk Virk- ning. Ved denne fandt senere tillige en gammel Iagttagelse om, at Lynet eller stærke elektriske Udladninger fra Elektrisermaskiner frembringe Svovllugt (»den elektriske Ild har Svovllugt«), sin For- klaring. Benjamin Franklin anede, at Lugten hidrørte fra »noget i Luften, som Elektriciteten virkede paa«. 1840 paaviste Schøn- bein (om hvem senere), at Svovllugten, som ledsager den stærke Udladning i atmosfærisk Luft, kommer deraf, at Ilten paa Grund af Udladningen gaar over i en mere fortættet Form, Ozon, (3 Molekyler Ilt blive til 2 Molekyler Ozon), der, som Navnet antyder, i Modsætning til den almindelige Ilt har en stærk (svovlagtig) Lugt. § 301. Arbejdsevnen, Energien, som gør sig gældende i Udladningen, er 'selvfølgelig tilstede i de med Elektricitet ladede Legemer, hvorimellem Udladningen sker. Det koster Arbejde, kræver et Energiforbrug at give et Legeme en elektrisk Ladning; der medgaar Energi til Fremstillingen af Elektricitet. Dette kan direkte mærkes ved det Arbejde, som kræves til at dreje f. Eks. Carrés Fordelingsmaskine; naar Maskinen har »arbejdet sig op«, saa den »giver noget«, er den langt tungere at dreje, end naar den ingenting giver. Den berlinske Professor P. Riess (1804—83), som 1853 ud- gav et stort Værk om Gnidningselektricitet, har maalt Energien ved at lade Udladningen foregaa gennem en tynd Platintraad; Energien omsætter sig da saa at sige fuldstændig i Varme. Riess’ Forsøgs- ordning ses af hosstaaende Fig. 250. Udladningen foretages fra den store Leydnerflaske 2), som selv lades ved Metalstangen F, der gaar til en Konduktor paa en Elektrisermaskine (som ikke ses paa Figuren). Størrelsen af Ds Ladning bestemmes ved Lanes