Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Riess: Maaling af Udladningens Energi. 369 Elaske A (jfr. § 285). Til Maaling af Varmeudviklingen tjener Lufttermometret GUI. Luften i Glaskuglen G er afspærret ved Kviksølv i I og H. I G findes en spiralsnoet, tynd Platintraad c, hvis Ender a og & naa uden for Glasvæggen, hvori c er tilkittet lufttæt. Fra a gaar en Metaltraad til 2)s ydre Belægning, fra b en Traad til den isolerede Metalkugle M. D$ indre Belægning staar, som Fig. 250 viser, i Forbindelse med en anden isoleret Metal- kugle K og fra K kan en leddet Stang KL give Forbindelse mel- lem K og Jf, idet L drejes ned paa Jf. Er denne Forbindelse bragt tilveje, vil D aabenbart udlade sig gennem Platintraaden c, som ophedes, og som meddeler sin Varme til Luften i Glaskuglen G Luftens Opvarmning har en Udvidelse tilfølge; Udvidelsen kan af- rig. 250. Hiess’ Maaling af Udladningens Energi. læses paa Røret H. hvor Kviksølvet trænges nedad, og Udvidelsen giver et Maal for den i Traaden c udviklede Varmemængde. — Hiess fandt ved sine Forsøg, at Varmeudviklingen paa Grund af Udladningen voksede med den elektriske Ladnings Kvadrat. Blev Ladningen 3 Gange saa stor, da blev Varmeudviklingen 3.3 = 9 Gange saa stor osv. Er Varmeudviklingen maalt, kan man beregne, hvor stor en Kraft, der har virket i den korte Tid, Gnisten varer, og man har fundet det forbausende Resultat, at en stærk Gnist udvikler flere Hundrede Hestes Kraft. 1 Lynet sker en umaadelig stor Kraft- udfoldelse. Den elektriske Udladning er det kraftigste Natur- fænomen, man kender. § 302. Foregaar den elektriske Udladning gennem det men- neskelige Legeme, fremkalder den visse fysiologiske Virkninger. Historisk Fysik. II. 24