Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

30 Celsius. Indgang i de fleste Lande (England, Rusland og Danmark dog undtagne), skyldes den svenske Astronom Anders Celsius. Han er født i Upsala 1701 og hørte til en af Sveriges lærde Slægter. 29 Aar gammel blev han Professor i Astronomi ved Universitetet i sin Fødeby. Sverige havde den Gang intet Ob- servatorium, og Universitetet i Upsala ejede kun faa og lidet tidssvarende astronomiske Maleinstrumenter. Celsius, der var en energisk Natur, som gerne vilde bidrage til, at hans Land kunde følge med de øvrige Stater J ogsaa i videnskabelig Udvikling, havde, allerede før han blev Professor, indrettet et Privatobservatorium, hvor han anstillede regelmæssige astronomiske og me- teorologiske Observationer. Dette førte til, at den svenske Regering 1740 grundlagde Sveriges første offentlige Observatorium, hfter sin Udnævnelse til H Professor foretog Celsius en fleraarig Udenlandsrejse og kom 1734 til Paris, just da Bouguer skulde rejse W til Peru paa Jordopmaaling (I § 278), og Celsius fore- j slog, at en lignende Maaling skulde gøres mod Nord. Han var saaledes Aarsag til, at Maupertuis kom til at I udføre Gradmaalingen i Finmarken (I § 279), i hvilket Arbejde Celsius ogsaa selv deltog paa den svenske Regerings Vegne. - En anden Sag, som han arbejdede I ivrig for, men ikke fik gennemført, var Indførelsen af å den gregorianske Kalender i Sverige, hvor man endnu stadig regnede efter den julianske, skønt Ole Rømer II allerede Aar 1700 havde gennemført Kalenderskiftet i Danmark. Sverige fik først ny Stil 1753, 9 Aar efter FiginddÄiU8’ GeIsius’ Død’ der indtraf, da han kun var 43 Aar gi ’ I sm korte Levetid tjente han sit Fædreland og sin Videnskab med alle sine Kræfter; sammen med den store Botani ker Carl Linné var han een af de første af den Række udmærkede Naturforskere, Sverige siden har haft. Af hans mange Arbejder (hvoriblandt hans Paavisning af, at Tyngden er ulige i London og Upsala, og af, at Havet stadig synker ved den svenske Kyst) skal her omtales hans Afhandling »Observationer om tvenne beständig Grader på en Termometer« (1742). Heri betegner han Ispunktet med 100 og Kogepunktet ved 0. Med stigende Temperatur viste hans Apparat altsaa aftagende Grader. Han valgte det noget