Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

__________ ________________ ______________________________________ .......... ___________ ______ ____________ De tre Termometerinddelinger. _______ 31 kunstige Forhold for at undgaa, at Luftens Varmegrad i Kulden skulde angives ved negative Grader, men allerede 1750 ændrede det svenske Akademi efter Forslag af Martin Strømer (1707—70) Celsius Skala til den nu brugelige, hvor Ispunktet er mærket 0 °g Kogepunktet 100; selvfølgelig fortsættes Grad- inddelingen under 0 (negative eller Kuldegrader) og over 100. Ved Sammenligning af de tre Termometer- inddelinger, Fahrenheits (F), Reaumurs (R) og Celsius’ (C), maa man erindre, at Ispunktet ligger ved 32 °F, 0°R eller 0 0 C. Dernæst er Afstan- den til Kogepunktet 180 °F, 80 0 R eller 100 0 C, altsaa have 9 °F, 4°R eller 5°C samme Værdi.*) Eks. 1. 68 °F er det samme som 68-h 32 = 36 0 F over Ispunktet og svarer altsaa 36 til — • 4 = 16 0 R eller - • 5 = 20° C. y 9 Eks. 2. 22 °F betyder 22 + 32 = 54 °F under Ispunktet og angives ved 54 , Ä 54 1 • 4 = ~ 24 0 R eller ~ 5 y 9 2 -?- 30 °C. Eks. 3. 8°R er -n 100 C eller — • 9 = 4 180 F under Ispunktet, som angives ved 32 -4- 18 = 14 °F. 4 26. Det nøjagtigste Termometer er Luft- termometret; Luft udvider sig baade stærkere og jevnere end faste Legemer og Vædsker. Men Lufttermometret er ubekvemt at bruge; derfor Fig. 24. De tre Ter- mometerinddelinger. anvendes det ikke i Praksis; man nøjes med Vædsketermometre. Disse kunne selvfølgelig sammenlignes med og inddeles efter et Lufttermometer. Vædsken i de almindelige Termometre er i Reg- len Kviksølv; skal der maales store Kuldegrader bruges dog Spi- ritus, der ikke fryser. *) Man har a ° 32 0 F __ q°R ___ cPC 4 5 9