Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

 G A LVA N IS M E. § 303. I Slutningen af forrige Aarhundrede var det almin- deligt, at de lægevidenskabelige Universitetsprofessorer eksperi- menterede med Elektricitet og derfor havde Elektrisermaskiner i deres Laboratorier. Dette havde da ogsaa den anatomiske Pro- fessor i Bologna Luigi Galvani (1737—98), som 1791 udgav et Skrift: »Om den dyriske Elektricitets Virkning paa Muskelbevæ- gelser«, hvori han meddelte følgende: »Jeg sønderdelte en Frø, tilberedte den saaledes, at den indre Laarnerve (Nervus cruralis) var blottet og i Forbindelse med et lille Stykke af Rygraden, og lagde den tilfældig paa Bordet, hvor Elektrisermaskine!! stod. Denne var adskilt fra Konduktoren, som var anbragt noget der fra. En af mine Tilhørere berørte med Spidsen af en Kniv den nævnte Nerve og bevirkede derved, at Frøens Muskler trak sig sammen, saa Lemmerne bevægede sig som i Krampetrækninger. En anden af de tilstedeværende mente at iagttage, at dette kun skete, naar den ladede Konduktor afgav en Gnist. Han var forundret over denne Iagttagelse og gjorde mig opmærksom paa den, og jeg blev grebet af Lyst til at se det samme og udforske det hemmelighedsfulde derved.« Galvani vidste selvfølgelig godt, at det dyriske Legeme kom- mer i krampagtige Bevægelser, naar Elektriciteten udlades gennem det. Det var altsaa ikke nyt for ham, at Elektriciteten kunde fremkalde den Virkning. Det ny var, at Elektriciteten ikke virkede direkte; Elektriciteten gik ikke fra Konduktoren over i Frøpræpa- ratet, men blev udladet fra Konduktoren til et andet Legeme. Dog, man var paa den Tid ogsaa fortrolig med Elektricitetens fordelende I Å