Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

380 Galvani opdager den stærkere Virkning af to Metaller. tilveje, hvorved Muskelsammentrækningerne indtræder. Ombyttedes Jærnbøjlen med en Glasstang, kom der ingen Virkning. Tilhøjre ser man to Personer, som holde hinanden i Haan- den, medens hver af dem i den fri Haand har en Jærnpind, hvor- med de berøre henholdsvis Muskel og Rygrad (Nerve). Ogsaa her kom Muskelbevægelser, skønt Ledningen maa foregaa gennem de to Personer. Længst tilbage paa Bordet er vist et Forsøg, hvor Frøpræparatet er lagt saaledes, at Benene dyppe ned i en Skaal med Vand, Rygmarven i en anden; en Haand bringer ved Hjælp af en Metalbøjle Ledning tilveje mellem de to Vandbeholdninger, og Musklerne sættes atter i Virksomhed. Foran tilvenstre gøres Forsøget med et varmblodigt Dyr (et Lam), og det lykkedes lige saa godt som med den koldblodige Frø. Galvani følte sig mere og mere sikker i sin Opfattelse af, at det var den dyriske Elektricitet, som virkede ved Forsøgene. En Bestyrkelse heraf mente han at have i den Kendsgerning, at Muskel- sammentrækningerne vare kun kraftige i Præparater af nylig dræbte Frøer, hvori den dyriske Elektricitetet, der selvfølgelig er knyttet til Livsprocessen, endnu findes. Han troede ogsaa at se, »at der strømmede en tynd Saft fra Nerven til Musklen«, medens Bevægel- serne stod paa. Ja, han udformede endog sin Anskuelse om Musk- lens og Nervens Betydning for det elektriske Fænomen. Han tænkte sig, at hver Muskelfiber var en lille Leydnerflaske, medens Nerven var Ledningen mellem Muskelfiberens to Belægninger. Vi skulle ikke gaa nøjere ind paa de mange, uklare og for vore Dage værdiløse Betragtninger, han anstillede over sin Opda- gelses Betydning for Lægevidenskaben, men derimod fæste Op- mærksomheden paa en bestemt Erfaring, han havde gjort, og som for Volta blev Udgangspunktet til en ny, saare vidtrækkende Op- dagelse. § 307. Galvani havde iagttaget, at naar Ledningen mellem Muskel og Nerve bestod af to Metaller, f. Eks. Jærn og Kobber, eller Jærn og Sølv, saa blev Muskelsammentrækningerne langt stærkere. Ja, naar Frøpræparatet var saa gammelt, at han med Jærnbøjlen ikke kunde fremkalde Muskelbevægelserne, saa viste de sig meget kraftige, naar han lod Jærnbøjlen røre ved et Stykke Kobber eller et Stykke Sølv, som laa paa Musklen (eller paa Ner- ven). Skønt han var fuldstændig klar over dette Forhold, lagde han ikke synderlig Vægt paa det; Fænomenerne kom jo i Reglen