Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Volta fortsætter Galvanis Forsøg. 381 ogsaa, selv om han anvendte et Metal; rimeligvis har han tillagt Kobberets og Sølvets store Ledningsevne for Elektricitet Grunden til de livligere Bevægelser. For Lægen Galvani var det ret natur- ligt, at den dyriske Elektricitet, som han mente sikkert at have- paavist, traadte stærkt i Forgrunden og stillede slige Smaating, som dette med de to Metallers kraftigere Virkning, i Skygge. Men da Galvanis Forsøg, der gjorde en umaadelig Opsigt i Lægever- denen, bleve tagne op af Fysikeren Alessandro Volta, kom Erfaringen om den store Betydning, som Tilstedeværelsen af to Metaller i Ledningen mellem Muskel og Nerve havde, til at spille en væsentlig Rolle. Volta var til en Begyndelse enig med Galvani i, at det var den dyriske Elektricitet, som virkede, og i et Skrift fra 1793 hævder han i Modsætning til Galvani, at Nerverne ere negativ elektriske, Musklerne positive. I samme Skrift omtaler han udførlig de Betingelser, hvor- under Forsøgene bedst' lykkes, og nævner med ganske særligt Eftertryk, at to forskellige Metaller ere nødvendige, naar Forsøgene skulle lykkes godt og sikkert. Og ved Hjælp af to ulige Metaller anstillede Volta en Række meget interessante Forsøg over Virk- ninger i Smags- og Synsnerver. § 308. Han lagde et lille Stykke Stanniol (Tinblad) paa Tungespidsen, hvor Smagen er finest, og lagde en Sølvmønt ind paa Tungen. Forbandt han nu Stanniolen og Mønten med en Metaltraad (eller en Stanniolstrimmel) fik han ingen kendelig Mu- skelsammentrækning i Tungen, men derimod mærkede han i Tunge- spidsen en syrlig Smag, der vedvarede uafbrudt, saalænge Metal- traaden holdt Forbindelse vedlige. Byttede han Metalbelægningerne om, saa Stanniolen kom ind paa Tungen og Sølvmønten ved Tunge- spidsen, ja da ændrede Smagen sig ved denne fra at være syrlig til at blive bitter og skarp (alkalisk). Volta anede, at der ud fra denne Iagttagelse kunde gøres vigtige Slutninger; det var højst paafaldende, at Smagsfornemmelsen ændrede sig med Metallernes Ombytning. Han gjorde imidlertid en stor Række Forsøg, inden han fremstillede sine Tanker om Smagsforandringens Forklaring. Blandt andet forsøgte han at faa Synsnerverne i Virksomhed; han lagde et Zinkblad paa Øjeæblet og tog en Sølvske i Munden; for- bandt han da de to Metaller med en Zinkstrimmel, blev Synsner- ven paavirket som af et Lysglimt. Men allermest opsigtsvækkende vare dog hans Forsøg med fugtigt Papir, Læder eller Tøj. Naar