Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

384 Bennets Fordobler. § 310. Til at iagttage og maale meget smaa Elektricitets- mængder (smaa Spændingsforskelle) kunde Abraham Bennets »For- dobler« bruges (Fig. 257). Den er et almindeligt Kondensatorelek- troskop, men med tre Plader (Skiver) istedenfor to — en fast og to Fig. 256. I en Kreds af Metaller findel- ingen Elektricitetsudvikling Sted. bevægelige Skiver. Den faste Skive er fernisseret paa den øverste Flade; den mellemste Skive er fernisseret paa begge Sider, men har et isole- ret Haandtag, som gaar ud til Siden (se Fig. 257), og Skiven kan afledes ved at aflede Haandtagets Beslag; den øverste Skive er fernisseret paa den underste Flade og har et iso- leret Haandtag vinkelret med Skiven. Skal Apparatet sættes i Virksomhed, bringes det Legeme, hvis svage Elek- tricitet skal undersøges, i Berøring med den faste Skive. Guldbladene gøre maaske aldeles intet Ud- slag for den svage Ladning. Nu lægges den midterste Skive paa; Elektriciteten fordeles i den; den berøres af- ledende, løftes op, og den øverste Plade læg- ges paa den; Elektri- citeten fordeles nu i den øverste Plade, og den berøres afledende; den har da aabenbart samme Slags Elektri- citet, som den faste Plade. Den midterste Plade lægges paany paa den faste, og dens Elektricitet binder atter den faste Skives. Nu Fig. 257. Bennets „Fordobler“ føres den øverste Skive til Berøring med den faste og afgiver sin Elektricitet til denne. Derved fordeles der noget mere Elektricitet i den midterste Skive, som derfor berøres afledende, løftes op osv., den samme Proces gentager sig. Ad den Vej kan den faste Plade