Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Voltas Søjle. 387 Udslag paa Elektroskopet, naar dette ved Hjælp af en Metaltraad blev sat i ledende Forbindelse med Søjlens øverste eller nederste Plade, som havde hver sin Slags Elektricitet. Og berørte han med sin ene Haand den øverste Plade (Pol) og samtidig med sin anden Haand den nederste Plade (Pol), fik han et føleligt elektrisk Stød, som lignede det, den elektriske Aal giver. Søjlen lignede ogsaa den elektriske Aal deri, at den kunde give en Række elektriske Slag og ikke som Leydnerflasken blev afladet, naar den gav et enkelt Slag. — Volta foreslog at kalde Søjlen »et kunstigt elektrisk Organ«. Det var ikke nødvendigt, at Metalpladerne vare nøjagtig lige store eller lige tykke, eller at de havde fuldkommen plane Flader Fig. 260. Voltas delte Søjle. mod hinanden. Derimod var det af stor Betydning, at den fugtige Skive havde stor Berøringsflade med Metalpladerne (altsaa at Skivens Fugtighed vædede Pladerne). I fortrinlig Grad egnede en Saltopløs- ning sig til Fugtighed i den porøse Skive. For at faa et kraftigt Stød ved samtidig at berøre Søjlens to Poler, maatte man sørge for god ledende Forbindelse med disse. Volta foreslog at lodde en Metalstrimmel til Søjlens nederste Plade og lade Strimlen dyppe ned i et Fad med saltholdigt Vand (se Fig. 259). Stak han nu en Haand ned i dette, og tog han en Metalstang i den anden Haand og trykkede fast paa den øverste Plade, var den gode For- bindelse bragt tilveje, og Stødet blev kraftigt. § 313. Volta meddelte tillige, at Søjlens Virkning ikke blev kendelig kraftigere, naar man byggede den af store Metalplader istedetfor af smaa; den kraftigere Virkning kommer derimod, naar 25*