Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Elektromotorisk Kraft. 389 galvaniske Element forstaa Sammensætningen K o b b e r—V æ d s k e— Zink. — § 314. Volta havde følgende Opfattelse af Virksomheden i Søjlen: De to forskellige Metaller, som berøre (eller ere i metallisk Forbindelse med hinanden), faa en ulige elektrisk Spænding, o: det ene Metal faar en højere Spænding end det andet. Lad os an- tage, at Søjlen bygges af Kobber og Zink, saa faar den første Kobberplade Spændingen 1 og den første Zinkplade Spændingen 12 (jfr. § 309). Overgangen til det næste Pladepar sker gennem Vædsken i den porøse Skive, og Volta antog, at Vædsken bevirker, at de to Metalplader, som den adskiller, faa samme Spænding. Han betragtede altsaa Vædsken som en passiv Leder for Elektri- citeten fra Plade til Plade, og deraf fulgte aabenbart, at den næste Kobberplade ved sin Forbindelse med Vædsken faar Spændingen 12. Den derpaa følgende Zinkplade, som ved sin Berøring med Kobber- pladen skal faa en Spænding, der er 11 højere end Kobberets, maa altsaa faa en Spænding paa 12 -f- H = 23. Fortsættes paa samme Maade, finder man, at den næste Zinkplade faar Spændingen 23 + 11 = 34. Den 10de Zinkplade vil efter denne Betragtning faa Spændingen 12-|- 11. 9 — 111. — Spændingsforskellen paa Polerne i en Søjle med 10 Pladepar er altsaa 111-4-1 = 110, o: 10 Gange saa stor som den Spændingsforskel, der er paa Pladerne i et enkelt Pladepar, nemlig 12-i-l = 11 (jfr. § 309). Volta mente, med andre Ord, at Søjlens Virksomhed alene var en Følge af de ulige Metallers Berøring, og han indførte et nyt Navn for at betegne Aarsagen til Søjlens elektriske Egenskaber. Naar to Metaller berøre hinanden, opstaar der, sagde han, i Be- røringsfladen en elektromotorisk Kraft, som bevæger Elek- triciteten i Pladerne saaledes, at deres elektriske Spændingsforskel naar en vis Størrelse afhængig af Metallernes Art. Søjlen selv kaldte han i denne Forbindelse et elektromotorisk Organ. Han viste ved Forsøg, at den elektromotoriske Kraft baade har Størrelse og Retning. Han havde 60 Bægerglas med tilhørende Sølv- og Zinkplader. De første 20 Glas stillede han saa- ledes i Række, at alle Sølvpladerne vare til venstre, alle Zinkpla- derne til højre i Glassene, og dernæst forbandt han Sølv og Zink ved Metalbøjler (jfr. Fig 261); han havde altsaa et galvanisk Bat- teri paa 20 Elementer, og dette gav tydelige elektriske Stød, naar man samtidig rørte ved begge Polerne. — Men nu tog han et