Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

390 Elektrisk Strøm. ganske lignende Batteri, ogsaa paa 20 Elementer, og stillede det med »modsat« Retning i Forlængelsen af det første, nemlig saa- dan, at Sølvpladerne vare til højre, Zinkpladerne til venstre i Glas- sene. _ Dette Batteri paa 40 Elementer gav absolut ingen Virkning; de første 20 Elementers »Kraft« blev fuldstændig ophævet af de næste 20 Elementers modsat rettede Kraft. Satte han paany 20 Elementer til, »rettede« som de første 20 Elementer, fik han atter stærk Virkning. Altsaa den elektromotoriske (o: elektricitetsbevægende) Kraft har Retning, og den virker, som det alt er nævnt, tillige stadig. Volta gentog med Søjlen de Forsøg, han tidligere havde anstillet over Syns- og Følenervernes Irritation ved elektrisk Virkning (jfr. § 308), og han fandt, at naar han tog den ene af Søjlens Pol- traade i sin Haand og førte den anden Poltraad hen til Næse- spidsen, Øjelaaget eller til en anden tynd og følsom Del af Huden, saa opstod der en sviende Fornemmelse, som holdt sig, saalænge Ledningen var sluttet. Den tynde, følsomme Hud var altsaa en Del af Ledningen mellem Søjlens Poler, og fordi disse havde ulige høj elektrisk Spænding, foregik der en Udladning gennem den føl- somme Hud, hvorved den sviende Smerte fremkom. Da nu det galvaniske Batteri, Søjlen, er at ligne ved en svagt ladet Leydner- flaske, som uophørlig lader sig samtidig med, at den udlades, vil man forstaa, at Svien holder sig hele Tiden, medens »den elek- triske Vædske« strømmer gennem den følsomme Hud. Vi skulle snart faa meget tydeligere Beviser for, at der gaar en vedvarende elektrisk Strøm mellem Søjlens Poler, naar der tilvejebringes en elektrisk Ledning mellem disse. Vi ville da og- saa erfare, at Voltas Antagelse af, at den elektromotoriske Kraft alene findes i Berøringsfladerne mellem Metallerne, ikke er rigtig, men at den elektromotoriske Kraft meget mere opstaar i Berørings- fladerne mellem Metal og Vædske. Dette forrykker imidlertid ikke Hovedsagen i Voltas Redegørelse for det galvaniske Element, nem- lig at dette sidder inde med en elektromotorisk Kraft, som har Retning, og som virker uafbrudt, saalænge Elementet er i Orden. — § 315. Før dette berømte Brev fra Volta til Royal Society blev oplæst for Selskabets Medlemmer, havde Præsidenten vist det til adskillige interesserede Personer og deriblandt ogsaa til Antony Carlisle (1768—1840), der senere blev en af Londons berømte Kirurger, og til Carlisles,Ven, Ingenieur og siden bekendt fysisk