Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Carlisle og Nicholson. 391 Forfatter William Nicholson (1753-1815) (jfr. I § 203 Nichol- sons Flydevægt). Carlisle og Nicholson byggede Søjlen op efter Voltas Anvisning af 17 Sølvmønter, ligesaa mange Zinkplader og Papskiver fugtede i Saltvand. — De iagttog, at Søjlen var elektrisk, gav svage elektriske Stød o. s. v. saaledes som Volta havde be- skrevet det. Ved et af deres Forsøg loddede de en Metaltraad til Søjlens nederste Pol, Sølvpolen, men istedetfor ogsaa at lodde en Traad til den øverste Pol, Zinkpolen, anbragte Carlisle en Draabe Vand paa Zinkpladen og stak saa Traaden fra Sølvpolen ned i Draaben. Den elektriske Ledning mellem Polerne var altsaa tilstede, og den elektriske Strøm kom i Stand mellem disse, gaa- ende gennem Metaltraa- denogVanddraaben. Car- lisle saa nu, at der steg smaa Luftbobler op fra Vanddraaben, og Nichol- son mente at kunne »lug- te« (!), at den udviklede Luft var Brint. For at faa bedre Klarhed over Sagen, indrettede de sig med to Poltraade af Mes- sing og stak dem op gen- nem Proppen i en Glas- Fig. 262. Landrianis Flaske, beholder paa lignende Maade som Grev Landriani i Wien angav i sin Beretning til Volta om Nicholsons og Carlisles Forsøg. — Søjlen staar (Fig. 262) paa en Metalplade BB, hvorfra Traaden 8 gaar op gennem den nævnte Prop; fra Søjlens anden Pol kommer Traaden T; i Flasken maa den elektriske Strøm gaa i Vædsken fra Traaden T over til >S. — Ved S blev der udviklet Luft, som opsamledes i Beholderen, og som ved Undersøgelsen viste sig at være Brint. — Poltraaden T blev derimod angreben, anløben, som man siger, o: den blev iltet. Med andre Ord. den elektriske Strøm mellem S og T spalter Vandet i dets Bestanddele, i Brint og Ilt; den ene Luftart kommer ved den ene Pol; den anden Luftart ved den an-