Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Om Stoffernes Natur. 397 gennem Vædske til Kobber«. Da vi i denne Udvikling have ud- trykt elektrisk Spændingsforskel og elektromotorisk Kraft ved samme Tal, bliver altsaa den nævnte Polspænding ved det aabne galvaniske Element udtrykt ved Tallet 13. — Fig. 269 viser den praktiske Form for et saadant Element, den af Volta indførte Bægerglasform; B er Zinkpladen, A Kobberpladen; A og D ere tilloddede Kobbertraade. — Elementet staar altsaa (nega- tiv elektrisk ved Zinkpolen, positiv ved Kobberpolen) aabent med sin Polspænding, der er rede til at arbejde, saasnart Traadene A og D føres sammen. Sker dette, komme de forskellige elektromotoriske Kræfter i Virksomhed, og den resulterende Kraft (som man plejer at kalde: Elementets elektromotoriske Kraft) sender en elektrisk Strøm rundt i den sluttede Ledning i Pilens Retning (se Fig. 269). Da Strømmen i Elementet gaar fra »Zink gennem Vædske til Kobber«, gaar Strømmen i den ydre Led- ning fra Kobber til Zink; Kobberet kaldes den positive, Zinken den negative Pol. — Sendes Strømmen gennem et Vandadskillelsesapparat, n vil man finde, at Brinten udvikles ved den ne- = === = gative Pol (»Brinten gaar med Strømmen«). — B Et galvanisk Element af Zink- fortyndet Syre- Kobber vil imidlertid hurtig miste sin Kraft, ti — Metalpladerne polariseres. Strømmen gaar jo Fig- 26Eiementalvanl8k som nævnt gennem Elementets Vædske fra Plade til Plade, og det syreholdige Vand skilles i Ilt og Brint. Ilten slaar sig paa Zinkpladen, som altsaa iltes, og Brinten lægger sig som et Lag paa Kobberpladen. — Der opstaar en elektromotorisk Kraft modsat Elementets oprindelige; Strømmen svækkes hurtig, ja op- hører efter en Tids Forløb ganske. — Man har derfor bygget mere sammensatte Elementer, hvor Pladernes Polarisation hindres. Men før vi stifte Bekendtskab med disse konstant virkende Elementer, maa vi have nøjere Oplysning om den elektriske Strøms kemiske Virkninger. OM STOFFERNES NATUR. § 319. De fleste Stoffer i og paa Jordskorpen ere sammen- satte, o: de kunne spaltes i uensartede Bestanddele.