Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Kemi. 399 bevidst, men den Dag kom, da man erkendte, at ogsaa de mang- foldige Stofvekslingsfænomener ere Følger af lovbundne Aarsager. Gennem megen Famlen naaede Menneskene til en videnskabelig Forskning ogsaa af den foranderlige Naturs Foreteelser; men det er forstaaeligl, at Vejen hertil maatte gaa over en Forskning af den uforanderlige, eller rettere den regelmæssig skiftende Natur: Studiet af Himmellegemernes Gang er Begyndelsen til al Natur- forskning. § 321. Den Videnskab, som har til Opgave at udforske Stoffernes Egenskaber og Lovene for deres indbyrdes Virkninger, kaldes Kemi. Navnet er brugt allerede i det fjerde Aarhundrede efter Kristus, og man mener, det har sin Oprindelse fra det ægyp- tiske Ord »chémi«, som var Navnet paa selve Ægypten, og denne Udledning støttes i fortrinlig Grad deraf, at Grækerne og Romerne lærte Kemien at kende som en ægyptisk »Kunst«. — Ægypterne er det af Oldtidens Kulturfolk, der drev den ke- miske Kunst videst. De kunde fremkalde en Mangfoldighed af Omdannelser i Stollerne ved Ildens Hjælp, og de ægyptiske Præ- ster havde sikre Fremgangsmaader for de kemiske Arbejder, men de havde ingen sammenhængende Erkendelse af Fænomenernes Aarsager og indbyrdes Forhold. Kemien var hos dem en haand- værksmæssig »Kunst« dreven til stor Fuldkommenhed i mange Enkeltheder. De kendte Guld. Sølv, Kobber, Jærn og Bly; tillige kendte de Sammensmeltninger (Legeringer) af Kobber og Tin eller Zink, de saakaldte Broncer, som bleve benyttede til Vaaben, Smyk- ker og Redskaber. Ægypterne fremstillede Glas, baade klart og farvet, og brændte Lerpotter med farvet Glassur. De kogte Sæber og havde et stort Antal Farvestoffer, som bleve tilberedte fabriks- mæssig. Det ægyptiske Præsteskab har utvivlsomt haft kemiske Laboratorier, hvor de nævnte og andre kunstig tillavede Stoller, som ere fundne i Mumiegravene, fremstilledes, f. Eks. konserverende Stotler, som brugtes ved Ligenes Balsamering, Lægemidler og Farve- stoffer. I Mumiegrave er ogsaa fundet de paa Biblioteket i Ley- den opbevarede Papyruser med kemisk Tekst. — Af Ægypterne have de øvrige Middelhavs-Folk lært »Forvandlingskunsten«, først Fønikker og Israelitter, senere Grækerne, hvis Vismænd under deres Ophold i Ægypten sikkert ogsaa paa dette Oinraade gik i Lære hos Præsterne. § 322. For Grækerne gav Kendskabet til den kemiske Kunst