Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

400 Græske Spekulationer over Stofbygningen. ikke Anledning til en eksperimental Forskning, men hvad Oplys- ning Grækerne bragte hjem fra Ægypten angaaende Præsteskabets kemiske Sysler, tjente dem som Udgangspunkter for en Spekula- tion over Stofbygningen i Almindelighed. Grækerne søgte at løse Spørgsmaalet om Stoffernes Dannelse og indbyrdes Forhold ved at antage den for Tanken sandsynligste Gætning (Hypotese), at der er et Grundstof, hvoraf alt er op- bygget. — Th ales fra Milet antog, at dette Urstof var Vand: »Vandet er alt, og til Vand vender alt tilbage«. Vandlæren skriver sig selvfølgelig fra de ældre Kulturfolk, hvis hele Husholdning var be- tinget af Flodernes frugtbargørende Vand (jfr. I § 1); Kineserne havde Hoangho, Kaldæerne Eufrat, Hinduerne Ganges og Ægypten Nilen. — Men Hypotesen om Vandet som Urstof hvilede kun paa det løselige Skøn, at Vandet er nødvendigt for den levende Na- turs Stofveksel (Plante- og Dyreliv), og en klar Tænkning maatte nødvendigvis snart føre til Erkendelse af, at Urstoffet var valgt til- fældig. Thales Eftermand i den joniske Skole Anaksimander (610—545 f. Kr.) forkaster da ogsaa Vandet som Urstof og sætter et »ubestemt« Stof i Stedet; derved er Tanken, om man vil, mere beroliget, men af praktiske Hensyn maa Anaksimenes (ca. 550 f. Kr.), som var den næste miletiske Filosof, atter udpege et bestemt Stof, og hans Valg faldt paa Luften, ti »fortættes Luften, frem- staar der Vand og Jord, og fortyndes Luften, skabes Ild; derfor dannes alt Stof af Luft«.« — Vi se her en Begyndelse til Læren om de 4 Elementer, Luft, Vand, Ild og Jord, men den blotte Gri- ben efter et Princip for Stofbygningen førte ikke til nogen vir- kelig Erkendelse, — Og det gik ikke Pytagoræerne bedre, da de søgte Klarhed ved at bestemme Tingenes Orden og Tal: Stofverdenen fremtræder, mente de, i de 5 regulære Legemer. Luften bygges af Oktaédre, Vandet af Ikosaedre, Ilden af Tetraedre og Jorden af Heksaedre. Det femte regulære Legeme, Dodakaedret med sine Pentagoners mange harmoniske Forhold, var Symbol paa det altomfattende, der baade rummes og er i Luft, Vand, Ild og Jord*). — For Spe- kulationen var her en rig Mark; men selv de mest geniale Betragt- ninger blive paa dette Omraade lidet frugtbare, naar deres Værdi !) Smgl. Poul la Cour: Historisk Matematik II § 114.