Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Anaksagoras og Demokritos. 401 ikke paavises i selve Naturen. Dette faar man et levende Indtryk af ved at sammenligne Anaksagoras’ og Demokritos’ Fore- stillinger om Stofbygningen med Nutidens, som i vid Udstrækning bekræftes af Forsøg. — Anaksagoras (ca. 450 f. Kr.) var fra Thales’ By, Milet, men virkede mest i Athen, og havde til Lærlinger og Venner Sokrates, Perikles og Fidias. Han udtalte sig aabent og dri- stigt om Naturen, ja han blev anklaget som Gudsbespotter. fordi han lærte, at Solen var en gloende Sten, større end Peloponnes, og han undgik kun Dødsstraf derved, at Perikles gik i Forbøn for ham. Af hans Bog »Om Naturen« ere enkelte Brudstykker bevarede. Han gør deri opmærksom paa, at det er en Vildfarelse, naar nogen tror, at Stof kan skabes eller tilintetgøres eller »for- vandles«. Forandringerne i Stofverdenen skyldes gensidige Udvekslinger, Sammenstillinger og Adskillelser mellem de enkelte Stoffer. Alle Ting ere, siger han, byggede af usynlige smaa Dele, der ere ufor- anderlige, og som ere tilstede i et uendeligt Antal, indbyrdes for- skellige i Form, Farve og Smag. Oprindelig laa disse Smaadele uordnede mellem hverandre; men af disse dannedes Verden, da »Aanden« (o: det bevægende Princip) traadte til, hvorved Orden og Lovmæssighed blev herskende i Stofverdenen. Anaksagoras’ Samtidige, Demokritos fra Abdera udtaler sig med større Klarhed om det samme Spørgsmaal. Demokritos var, efter de gamle Beretninger at dømme, en vidtberejst Mand, der havde høstet Viden paa sine Rejser. Efter sin Hjemkomst skrev han mange Bøger, vandt sig en æret Stilling og blev, da han døde 100 Aar gammel, begravet paa offentlig Bekostning. Demokritos havde særlig Leukippos til Læremester, og det var under hans Paavirkning, at han udformede den berømte Atom- lære. Verden bestaar, sagde han, af det tomme Rum og af uendelig mange, usynlige, uforgængelige og udelelige Smaalegemer, som han kaldte Atomer (Atomos er et græsk Ord, som betyder: udelelig), og som ere forskellige i Form. Naar Atomer forbin- des, dannes et Stof, naar de igen adskilles, spaltes et Stof. For- andringer i Stofverdenen ere altsaa ensbetydende med Atombevæ- gelser, og Bevægelsesaarsagen er, mente Demokritos, en Kraft, som ejes af selve Atomerne. Han fremhæver ligesom Anaksagoras Stoffets Uforgænge- Historisk Fysik. II. 26