Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
408 Den kritiske Temperatur. vere Varmegrad, kan den gøres draabeflydende alene ved Tryk. Andrews foreslog at kalde den Luftart, som kan fortættes til Vædske alene ved Tryk for Damp, men den Luftart, som kræver baade Afkøling og Tryk for at fortættes, gav han Navnet Gas. Kulsyre er altsaa Damp ved Temperaturer under 31.i° C, men Gas ved Temperaturer over 31.i° C. Flydende Kulsyre kan følge- lig kun eksistere under 31.i° C. (jfr. I § 259). Overfor andre Luftarter gælder det samme, som er sagt om Kulsyren; de have hver deres kritiske Temperatur, hvortil de maa afkøles for at kunne gøres draabeflydende. Men Andrews var ligesom tidligere Faraday = klar over, at de saakaldte permanente Luftarter (f. Eks. Ilt, Brint, Kvælstof) kun lade sig for- < tætte ved meget lave Temperaturer. I Aaret 1877 meddelte Professor ved Universitetet i li—I Genf Raoult Pietet (f. 1846), at flydende B Un Kulsyre, afkølet til -4-70° C., ved at fordampe BH yderligere afkøles helt ned til h- 140° G. Pietet Æ trykkede med 50 Atmosfærer Ilt sammen i den e 140o c kolde Beholder, og Ilten blev for- tættet til en Vædske, hvis Vægtfylde paa det nærmeste er lig Vands. — Ved samme lave Mj Varmegrad fik han ogsaa Brinten i draabe- [■I flydende Tilstand. Fig. 274 viser et Apparat, som den franske Fysiker og Fabrikant Gailletet (f. 1832) har \ y indrettet til Fortætning af Luftarter. A er en V. stærk Jærnbeholder, hvori Møttriken B skrues; Fig. 274. Cailletets Apparat. gennem B gaar vandtæt et stærkt Glasrør D, der er lukket for oven, men som udvider sig til den videre Glasbeholder C, der er aaben nedad. — C og D fyldes med den Luft, som skal fortættes, og Rummet mellem A og C fyldes med Kviksølv. Gennem E drives med en Trykpumpe Vand ind over Kviksølvet, som stiger op i C, hvori Luften sammenpresses. — Naar Røret D afkøles stærkt, og Trykket sættes højt op, kunne de fleste Luftarter fortættes i Apparatet. Skulle Ilt, Brint eller Kvælstof fortættes, maa Varmegraden som nævnt bringes langt ned; dette opnaaede Cailletet ved at lukke