Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
408
Den kritiske Temperatur.
vere Varmegrad, kan den gøres draabeflydende alene ved Tryk.
Andrews foreslog at kalde den Luftart, som kan fortættes til
Vædske alene ved Tryk for Damp, men den Luftart, som kræver
baade Afkøling og Tryk for at fortættes, gav han Navnet Gas.
Kulsyre er altsaa Damp ved Temperaturer under 31.i° C, men
Gas ved Temperaturer over 31.i° C. Flydende Kulsyre kan følge-
lig kun eksistere under 31.i° C. (jfr. I § 259).
Overfor andre Luftarter gælder det samme,
som er sagt om Kulsyren; de have hver deres
kritiske Temperatur, hvortil de maa afkøles for
at kunne gøres draabeflydende.
Men Andrews var ligesom tidligere Faraday
= klar over, at de saakaldte permanente Luftarter
(f. Eks. Ilt, Brint, Kvælstof) kun lade sig for-
< tætte ved meget lave Temperaturer. I Aaret
1877 meddelte Professor ved Universitetet i
li—I Genf Raoult Pietet (f. 1846), at flydende
B Un Kulsyre, afkølet til -4-70° C., ved at fordampe
BH yderligere afkøles helt ned til h- 140° G. Pietet
Æ trykkede med 50 Atmosfærer Ilt sammen i den
e 140o c kolde Beholder, og Ilten blev for-
tættet til en Vædske, hvis Vægtfylde paa det
nærmeste er lig Vands. — Ved samme lave
Mj Varmegrad fik han ogsaa Brinten i draabe-
[■I flydende Tilstand.
Fig. 274 viser et Apparat, som den franske
Fysiker og Fabrikant Gailletet (f. 1832) har
\ y indrettet til Fortætning af Luftarter. A er en
V. stærk Jærnbeholder, hvori Møttriken B skrues;
Fig. 274. Cailletets
Apparat.
gennem B gaar vandtæt et stærkt Glasrør D, der
er lukket for oven, men som udvider sig til den
videre Glasbeholder C, der er aaben nedad. — C og D fyldes med
den Luft, som skal fortættes, og Rummet mellem A og C fyldes
med Kviksølv. Gennem E drives med en Trykpumpe Vand ind
over Kviksølvet, som stiger op i C, hvori Luften sammenpresses.
— Naar Røret D afkøles stærkt, og Trykket sættes højt op,
kunne de fleste Luftarter fortættes i Apparatet.
Skulle Ilt, Brint eller Kvælstof fortættes, maa Varmegraden
som nævnt bringes langt ned; dette opnaaede Cailletet ved at lukke