Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
Luftarters Fortætning til Vædsker. 407 lorier og Lægen Natt er er i Wien. Den sidste trykkede ved Hjælp af en Fortætningspumpe Luftarten ind i en stærk Metal- beholder, som stod i en Kuldeblanding. — Kulsyren lader sig paa den Maade ret let fortætte til Vædske; ved -h 20° C. kan Kul- syren fordraabes med et Tryk paa 20 Atmosfærer. Thilorier fandt, at naar den flydende Kulsyre strømmer ud af Beholderen gennem en fin Aabning, fordamper den meget hurtig, og afkøles derved saa stærkt, at en Del af den stivner til Kulsyresne. Faraday be- nyttede 1845 en Blanding af Kulsyresne og Æter, der bliver til en Vædske med en Temperatur paa -4-78° G, til at afkøle Luftarter, som han søgte at fordraabe i Røret AA (Fig. 273). Kuldeblan- dingen var i Karret BB, der stod under Klokken C C. hvoraf Luf- ten blev udpumpet, saa der foregik en livlig Fordampning fra Kuldeblandingen, hvis Temperatur gik ned til ~ 110°, hvad han maalte paa et Vin- aandstermometer. Men skønt han trykkede Luften ind i A med Tryk paa indtil 50 Atmo- sfærer, kunde han dog ikke gøre de alminde- lige Luftarter draabeflydende. Han anede Grun- den hertil: »Der er utvivlsomt,« skrev han, »Resultater at naa ved Kuldens Hjælp, som ikke naaes ved blot at forhøje Trykket.« Han mente, at de nævnte Luftarter ikke lod sig fortætte til Vædske før man fik Midler til at frembringe endnu lavere Temperatur end -n 110° C. — Eftertiden har givet Faraday Ret; det gælder for alle Luft- arter, at de maa afkøles til visse Temperaturer for ved Tryk at kunne gøres draabeflydende. Professor i Kemi Th. Andrews (1813—1885) i Belfast paaviste 1869 dette Forhold overmaade tydeligt gennem Forsøg. Han sammentrykkede Kulsyre i et Glas- rør, som var omgiven af strømmende Vand ved bestemte Tempe- raturer. Trykkene, han anvendte, gik op til 400 Atmosfærer, og han fandt da, at var Kulsyrens Temperatur over 31.i° C, saa lod den sig ikke fortætte ti] Vædske selv ved de 400 Atmosfærer, men fulgte ved Sammentrykningen Boyles Lov (I § 256). Faldt derimod Kulsyrens Temperatur lidt under 31.i C, skete Fortætningen ved et Tryk paa 77 Atmosfærer. Der indtræder altsaa ejendommelige Forhold for Kulsyren ved 31.i C. Andrews kaldte denne Varme- grad for Kulsyrens kritiske Temperatur. Har Kulsyren en la- Fig. 273. Faradays Apparat.