Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

406 Adskillelse ved Destillation. kan gentages, hvorved det yderligere renses. — I vore Dage an- vendes en saadan »brudt« Destillation i stor Udstrækning. Som Eksempel kan nævnes Rensning af den i Jorden forekommende Stenolie (Petroleum), som er en Blanding af mange forskellige mere og mindre flygtige Vædsker. Opvarmes den naturlige Sten- olie i et Destillationsapparat, uddrives først de Luftarter, som den indehoder (I § 252). Fortsættes Opvarmningen destillerer der forskellige Vædsker over. Ved Temperaturer under 70° er det Nafta og Gasolie, meget brændbare og letantændelige Vædsker, som gaa over, og som det er altfor farligt at have i aim. Stenolie. Det samme gælder om Destillatet Benzin, der faas ved 70°—120°. Den almindelige Belysningsolie faaes først ved 150°—300°. Naar altsaa et Termometer i Destillationskedlen viser 150°, saa »brydes« Destillationen, og hvad der nu gaar over er Belysningsolie. Stiger Temperaturen til 300°, brydes Destillationen atter, ti nu gaar der tyktflydende Maskinolie over. Tilbage er endnu en Salve, Vaselin, og som sidste Rest i Destillationskolben bliver tilbage Tjære (As- falt). — Vi have her med en Række Adskillelser at gøre, som give os et Antal Vædsker, der før vare blandede. Hvert enkelt af de vundne Destillater kan atter renses ved ny > brudt« Destillalion o. s. v. § 326. Denne gamle Rensningsproces viser en Vædskes Over- gang til luftformig Tilstand, og en >Luft«s (Damps) Overgang til Vædske. — Denne sidste Opgave frembyder særlig Interesse i vore Dage, da vi have Midler, hvorved vi kunne fortætte alle Luftarter til Vædsker. — I Destillationsapparatet fortættes Dampen, naar den ledes over i det kolde Forlag. Dette kan gaa for Dampe af Væd- sker, hvis Kogepunkt ligger højere end de Temperaturer, som kunne skaffes tilveje ved Kuldeblandinger og Frysemaskiner (jfr. § 76). Men skulle Luftarter som Kulsyre, Brint, Ilt o. lign, for- tættes til Vædske, maa der anvendes baade Sammentrykning og Afkøling. — Det er tidligere udførlig omtalt (§ 61), at Kogepunktet for en Vædske ligger des højere, jo større Tryk der hviler paa den. Sammentrykker man derfor en Luftart, kan den fortættes til Vædske ved en højere Temperatur, end den før kunde. Dette maa imidlertid ikke forstaas saadan, at alle Luftarter kunne for- draabes ved enhver Varmegrad alene ved Tryk. Faraday foretog 1823 efter Opfordring af Humphrey Davy en Række Undersøgelser angaaende Overgangen fra luftformig til draabeflydende Tilstand, og disse Arbejder fortsattes senere bl. a. af Franskmanden Thi-