Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Destillation. 405 om kemiske Arbejdsmaader og Hjælpemidler. Navnlig have tre lærde Aleksandrinere, Zosimos af Panopolis, Biskop Synesios af Ptolemais, og Olympiader, som fik Tilnavnet »Operator«, givet Beretninger om, hvad vi nu til Dags kalde Destillation. Fig. 271 viser et aleksandrinsk Destillationsapparat, b er en Beholder af brændt Ler; et Metalrør c fører op til en Glasbeholder d, hvorfra de tre Metalrør f gaar ned til tre mindre Glasbeholdere e. Rørene ere kittede lufttæt til Beholderne. Fyldes der nu en Vædske i &, som stilles over Ilden, vil Vædsken fordampe, og Dampene fortættes atter i de kolde Beholdere e. — En saadan Proces kaldes en Destillation og er en Rens- ningsproces. Findes der nemlig opløst faste Stoffer i Vædsken, ville disse blive til- bage i 6, idet de ikke for- dampe. Vilde man fremstille rent Vand af almindelig Brøndvand, hvori der findes opløst forskellige af Jordskorpens Bestanddele, an- vendte man Destillation; ligeledes skaffede man sig paa et Skib Drikkevand ved at opfange (fortætte) Dampene af kogende Hav- vand i en Svamp. Fig. 272 er et moderne Destillationsapparat. I Kedlen a, som staar over Ilden, fordamper Vandet; Dampene gaar over i Spiralrøret d d, der ligger i koldt Vand, og fortættes i dette Rør, og det destillerede Vand løber ud i Karret g. Ved Destillation kunne to sammenblandede Vædsker skilles, naar de have forskellige Kogepunkter. Man opvarmer nemlig Blandingen til den lettest fordampelige Vædskes Kogepunkt; denne vil da destillere over, og den mindre flygtige Vædske bliver til- bage. Fuldstændig rent bliver Destillatet ikke, men Processen