Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
404 Hermes Trismegistos. Grækerne tilegnede sig Fig. 271. Aleksandrinsk Destillations- apparat. praktiske Betydning. For Guldets Vedkommende havde man et lignende Eksempel, idet et guldligende Mineral (Auripigment) ved at brændes undertiden efterlod en lille Guldrest. — Læren om »Metalforvandlingen« er gammel. Sagn, der ere optegnede i det 3die Aarhundrede e. Kr., fortælle, at Hermes Trismegistos var den, som først lærte Menneskene Forvand- lingskunsten, hvis Navn senere blev: den hermetiske Kunst. (Her- mes er rimeligvis den samme som Ægypternes Visdomsgud, Thott med Slangestaven). Hermes skal efter Sagnene have skrevet mange Bøger om Metalforvandlingen, og hvad han har aabenbaret er der stadig en Kreds af særlig udvalgte Mennesker, som ved Besked om. let Troen paa Metalforandringernes Mulighed. Dels vinkede de materi- elle Fordele, som kunde vindes, og dels faldt den aristoteliske Lære om Stofbygningen fuldstændig i Traad med de gammelægyptiske Overleveringer. Aristoteles lærte jo ligefrem, at et Stof (altsaa ogsaa et Metal) kunde ved Ildens eller et andet Elements Virkning gaa over til et andet; Urstoffet var fælles for alle, kun Elementernes Blanding forskellig. — Rent videnskabeligt — om man vil — var der intet i Vejen for, at en Græker fuldtud kunde hylde Læren om Metalforandlingen — og fra Grækerne gik den over Araberne til Vesteuropæerne og holdt sig hele Mid- delalderen igennem langt op i den nyere Tid — ja den hyldes den Dag i Dag af Nutidens »Guldmagere«. — § 325. Men et er at erkende Metalforvandlingens Mulighed, noget andet er at vide, hvilke Midler, der kræves dertil. Her var ingen anden Vej at gaa end Forsøgenes; de forskellige Midler maatte prøves. Der begyndte da et omfattende, men i højeste Grad famlende Forsøgsarbejde, ti man savnede en Ledetraad; den aristoteliske Lære gav ingen Anvisning; bedre vare sikkert de ægyptiske Forskrifter, navnlig de. som angik Brugen af Varme (Ild) til at fremkalde kemiske Processer. Vi have Beretninger fra det 4de og 5te Aarhundede e. Kr.