Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
404
Hermes Trismegistos.
Grækerne tilegnede sig
Fig. 271. Aleksandrinsk Destillations-
apparat.
praktiske Betydning. For Guldets Vedkommende havde man et
lignende Eksempel, idet et guldligende Mineral (Auripigment) ved
at brændes undertiden efterlod en lille Guldrest. —
Læren om »Metalforvandlingen« er gammel. Sagn, der ere
optegnede i det 3die Aarhundrede e. Kr., fortælle, at Hermes
Trismegistos var den, som først lærte Menneskene Forvand-
lingskunsten, hvis Navn senere blev: den hermetiske Kunst. (Her-
mes er rimeligvis den samme som Ægypternes Visdomsgud, Thott
med Slangestaven). Hermes skal efter Sagnene have skrevet mange
Bøger om Metalforvandlingen, og hvad han har aabenbaret er der
stadig en Kreds af særlig udvalgte Mennesker, som ved Besked om.
let Troen paa Metalforandringernes
Mulighed. Dels vinkede de materi-
elle Fordele, som kunde vindes, og
dels faldt den aristoteliske Lære
om Stofbygningen fuldstændig i
Traad med de gammelægyptiske
Overleveringer. Aristoteles lærte jo
ligefrem, at et Stof (altsaa ogsaa et
Metal) kunde ved Ildens eller et
andet Elements Virkning gaa over
til et andet; Urstoffet var fælles for
alle, kun Elementernes Blanding
forskellig. — Rent videnskabeligt
— om man vil — var der intet i
Vejen for, at en Græker fuldtud
kunde hylde Læren om Metalforandlingen — og fra Grækerne
gik den over Araberne til Vesteuropæerne og holdt sig hele Mid-
delalderen igennem langt op i den nyere Tid — ja den hyldes
den Dag i Dag af Nutidens »Guldmagere«. —
§ 325. Men et er at erkende Metalforvandlingens Mulighed,
noget andet er at vide, hvilke Midler, der kræves dertil. Her
var ingen anden Vej at gaa end Forsøgenes; de forskellige Midler
maatte prøves. Der begyndte da et omfattende, men i højeste
Grad famlende Forsøgsarbejde, ti man savnede en Ledetraad; den
aristoteliske Lære gav ingen Anvisning; bedre vare sikkert de
ægyptiske Forskrifter, navnlig de. som angik Brugen af Varme (Ild)
til at fremkalde kemiske Processer.
Vi have Beretninger fra det 4de og 5te Aarhundede e. Kr.