Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Quinta essentia. 403 Element, som de kaldte Æteren; denne gennemtrænge? alle Lege- mer. — Aristoteles havde ogsaa Brug for det femte Element. Jord er, sagde han, det tunge Element, Ild er det lette; derimellem lig- ger Vand og Luft. Stoffer, som overvejende indeholder det tunge Element, søger ned mod Jorden, medens Stoffer, som overvejende indeholder det lette Element, søger op mod Himlen, der er bygget af det femte Element (quinta essentia) Æteren. Ved Hjælp af sit System søgte Aristoteles at finde Klarhed over Stofbygningen og Stofvekslingen. Hvad der er tungere end Vand, indeholder Jord; hvad der er lettere, indeholder Luft; de brændbare Ting indeholde Ild o. s. v. I Reglen er et Stof bygget af flere Elementer, som ere sammensmeltede til en Enhed, ligesom Bogstaverne i en Stavelse smelte sammen til en Helhed. De en- kelte Stoffer ere ikke væsensforskellige; men bygges af de samme Elementer, et Stof kan gaa over til et andet ved at udveksle Ele- menter med et tredie. Og til at fremkalde disse Omdannelser eller Forvandlinger er Ilden (Varmen) et ypperligt Hjælpemiddel. Fæno- mener som Smeltning, Frysning, Fordampning og Fortætning høre med til Omdannelser, der let forklares efter Fig. 270. Jord bliver til Vand, naar Tørhed byttes med Flydenhed; Vand bliver til Luft, naar Kulde afløses af Varme o. s. v. — § 324. Da græsk Videnskabelighed fik sit Hovedsæde i Aleksandria, bleve Grækerne efterhaanden kyndige i de kemiske Kunster. Det aleksandrinske Musæum stod i nøje Forbindelse med det ægyptiske Præsteskab og den gammelægyptiske Kultur blev nøje studeret af Musæets Lærde. — Kemien, Forvandlingskunston, var i særlig Grad tiltrækkende, hvad Metalforvandling angik. Ægyp- terne havde erfaret, at der ved Sammensmeltning af to Metaller, dannedes ny Metaller, undertiden meget forskellige fra de oprinde- lige; og de havde iagttaget, at tilsyneladende ensartede Kobber- malme kunde ved Udsmeltning give meget ulige Metaller. Det saa ud, som om der foregik Forvandlinger under Smeltningsprocessen. Navnlig undrede det de gamle, at naar de lod Flammen fra en stærk Ild virke paa smeltet Bly, og der drev et Lag af den smeltede Malm, blev der ofte noget Sølv tilbage. For dem, der ingen Anelse havde om, at Blyet indeholdt Sølv, men som var inde paa Tanker om Ildens Evne til at forvandle et Metal til et andet, var denne Iagttagelse meget talende. Og for alle maatte det staa klart, at Forvandlingen af uædle Metaller til ædle var af den allerstørste 26*