Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

410 Geber. oprindelig tilstedeværende Stoffer sønderdeles, og der dannes ny Stoffer af de frigjorte Bestanddele; man siger i vore Dage, at der foregaar komiske Processer. — § 328. Foruden Ilden kendte de gamle forskellige Midler, som vare i Stand til at fremkalde indgribende Ændringer i visse Stoffers Bygning. Saaledes Eddike, som kan opløse forskellige mineralske Stoffer. Plinius fortæller, at Kleopatra opløste kostbare Perler i Eddike og drak Opløsningen for at vinde et Væddemaal om, at hun i et Maaltid kunde fortære for en Million Sestertier, og Plutark beretter, at da Hannibal gik over Alperne, skaffede han Klipperne af Vejen ved at helde Eddike paa dem. Ligeledes var det kendt hos Ægypterne, at den Opløsning, man faar ved at over- holde Aske med Vand, har særlige Egenskaber. Israelitterne brugte Aske ved deres Vadsk, idet »Askevand« evner at opløse og der- ved fjerne mange Urenheder, som almindelig Vand ingen Virkning har paa. Det er kort sagt tilladeligt at antage, at de græske Aleksandrinere ved Varmens og forskellige angribende Vædskers Hjælp fremstillede mangfoldige Stoffer, ved Destillation og ved Op- løsning, gentagen Destillation o. s. v. Fra Aleksandria gik som nævnt den kemiske Kunst for en Tid over til Araberne, der efter at være komne til Ro i Spanien i Midten af det 8de Aarhundrede, udfoldede en storartet Virk- somhed for at optage og udvikle den naturvidenskabelige Side af den græske Kultur (jfr. 1 § 59), Arabernes ypperste »Kemiker« er kendt af Eftertiden under Navnet Geber; egentlig hed han Abou Moussah Dschafar al Sofi og virkede i den sidste Halvdel af det 8de Aarhundrede. Mærkelig nok ved man intet sikkert om hans personlige Forhold, skønt han gjaldt for den højeste kemiske Autoritet hele Middel- alderen igennem, og man har ej heller Sikkerhed for, at han er Forfatter til alle de Skrifter, som særlig i det 16de Aarhundrede bleve udgivne i latinske Oversættelser under hans Navn. Dog skyl- des ham rimeligvis et Par af de vigtigste af de nævnte Bøger, og disse bære Vidnesbyrd om, at han stod betydelig over Aleksan- drinerne; baade kendte han flere kemiske Arbejdsmaader og Hjælpe- midler, og han skrev jævnt og forstaaeligt om sine Arbejder, hvor- imod Aleksandrinernes Sprog var saa symbolistisk, at det næsten var ulæseligt for senere Tider. Gebers Hovedbetragtning af Stofbygningen var imidlertid den