Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Metalforvandling. 411 græsk-aleksandrinske. Han hylder Aristoteles’ Elementteori og der- med altsaa Guldmageri o. s. v. Geber taler dog klart om Stof- fernes Sammensætning, og man faar gennem hans Skrifter Kend- skab til de gamles Forestillinger om Stofbygningen. Hvad Metallerne angaar, da antog Geber, at de alle bestaa af Kviksølv og Svovl. De enkelte Metaller adskille sig indbyrdes kun ved deres ulige Indhold af disse to Stoffer. At forandre det ene Metal til det andet er ensbetydende med at ændre Mængde- forholdet mellem Kviksølv og Svovl. Kviksølvet gav Metallerne Strækkelighed, Glans og gjorde dem smeltelige; Svovlet gav der- imod Farve og gjorde dem foranderlige i Ilden (o: brændbare). Kviksølv og Svovl kaldte han Metallernes Principer. — Naar Geber saaledes ansaa det for muligt at »forvandle« uædle Metaller til ædle, tænkte han ædrueligt i Overensstemmelse med sin Grund- opfattelse af Stofbygningen; det gjaldt for ham om en Renselse af Princippet Kviksølv i Metallerne. Han var klar over, at det er Daarskab at ville fremstille et Stof af et Legeme, som ikke inde- holder dette Stof. »Men da alle Metaller bestod af Kviksølv og Svovl, kan man tilføje, hvad der mangler, eller fjerne, hvad der er tilstede i Overskud.« For at opnaa dette anvender han Destil- lation, Opløsning o. s. v., og de virkende Midler ere: »Salt, Alun, Vitriol, Boraks, stærk Eddike og Ild«. (Geber kendte Salpetersyre og rimeligvis ogsaa Svovlsyre). Sine Midler til Metalforvandling inddeler han i 3 Grupper »Mediciner«. Mediciner af første Orden, som ere naturlig forekom- mende Stoffer, ændre de uædle Metaller, men Ændringen er ikke varig. Medicin af anden Orden, der fremstilles ved Rensning af Naturprodukter, kan tildels forvandle uædle Metaller til ædle, men skal Forvandlingen være fuldstændig, kræves Medicin af tredie Or- den, »de Vises Sten« eller den store Eleksir. At fremstille »de Vises Sten« var altsaa Maalet for Guldma- gernes, Alkemisternes, Arbejde. Gebers Anvisninger til at naa dette Maal ere uklare og give (selvfølgelig) ingen virkelig Vejledning.— Var saaledes Metalforvandlingen Hovedopgaven for Geber og for Alkemisterne efter ham Middelalderen igennem, fulgte dog in- genlunde deraf, at alle andre Opgaver, der kunde løses ved den kemiske Kunst, laa hen upaaagtede, tværtimod. Gebers nærmeste Efterfølgere vare arabiske Læger, hvoriblandt den berømte Avi- cenna (978—1036). som skrev en Bog om Lægekunsten, hvori