Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

412 Albertus Magnus. Klaudios Galenos’ (131—201) Lære blev hævdet med en saa- dan Styrke og Overbevisning, at den holdt sig til op i det 16de Aarhundrede. Galenos gik ud fra de 4 Elementer, som alle Tings Bestanddele. Saalænge der i det menneskelige Legeme er en pas- sende Blanding af de 4 Elementer, er Legemet sundt, men faar et af Elementerne Overvægt, bliver Blodets Sammensætning una- turlig, og dermed er Legemet udsat for Sygdom, som let tilføres udenfra. Ved Lægemidler skal imidlertid den rette Blanding af de 4 Elementer atter skaffes tilveje i det syge Legeme, og Syg- dommen vil da hæves. Det er klart, at en Udvikling af den ke- miske Kunst, naturlig medførte, at Lægemidlernes Antal voksede; jo flere Stoffer Kemikeren kunde fremstille, des flere Medikamenter var der Mulighed for at faa. Geber øgede i stort Alaal Antallet af de kemiske Stoffer, som kunde fremstilles ved bestemte Frem- gangsmaader, og en Følge heraf var, at der fremstod Apotekei hos Araberne, hvor Lægemidler bleve tilsendte etter faste Regler, men saa godt som udelukkende af Plantestoffer. § 329. Fra Araberne forplantede den kemiske Kunst sig til Syd- og Vesteuropæerne; de arabiske Højskoler førte til Dannelsen af Højskoler i Italien, Frankrig, England og Tyskland (jfr. I § 59), Sammen med Matematik. Fysik og Filosofi kom ogsaa Alkemien (Guldmageriet) og Lægevidenskaben frem som Undervisningsfag. I de første Aarhundreder, fra det Ilte til det IC de Aarhundrede, optog Alkemien især mange udmærket lærde og skarpsindige Mænd, som oftest Munke; i mange Klostre spillede Guldmagerkunsten en stor Rolle; dette kan man vide deraf, at Paven 1317 forbød Mun- kene at befatte sig med Alkemien. — Nogle af Middelalderens største Navne ere knyttede til Guldmageriet. Saaledes Albertus Magnus (1193—1280), der optraadte som Lærer først i Køln, senere i Paris, hvor der var en saadan Tilstrømning til hans Forelæsninger over Aristoteles, at de maatte holdes i fri Luft. Albertus Magnus kaldtes den største af Middelalderens tyske Teo- loger, og han var ædruelig i sin Forskning som Videnskabsmand, hvad enten han studerede og udlagde Aristoteles, eller han iagttog og studerede Naturen. Hans Retsind og Lærdom gav ham stor Indflydelse paa Eftertiden, og han har i høj Grad bidraget til, at Guldmageriet blev en agtet Syssel for fromme og lærde Munke. Han var fast overbevist om Metalforvandlingens Mulighed; men det var ikke hver Mands Sag at arbejde med denne Opgave; han