Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
Ristpendulet. 37 skive, som ved sin nederste Kant er fastgjort til Pendulstangen. Stiger nu Varmegraden, og Pendulstangen altsaa forlænger sig, vilde Svingningerne blive langvarigere, men Metalskiven udvider sig opad, hvorved Svingningerne blive hurtigere. Fuldstændig kunne Varmens forstyrrende Indvirkninger dog ikke hæves ved denne simple Foranstaltning; hertil kræves et saakaldet Ristpendul, som den engelske Urmager John Har- rison (1693—1776) opfandt 1726. Ristpendulets Indretning forstaas let ved Be- tragtning af Fig. 32. AB CDE F er en vinkel bøjet Metalstang, men Stykket CD er af Zink, medens AB og EF ere af Jærn. Forhøjes Temperaturen, ville de enkelte Stænger forlænges; AB og EF ville forlænge sig nedad, hvorimod CD vil forlænge sig opad, og man kan vælge Længderne AB, CD og EF saaledes, at Afstanden MN ikke forandres ved Opvarmningen. Det samme gælder selvfølgelig for Afkøling, da vil AB og EF trække sig sammen og gøre Afstanden M N kortere, men C D vil ved sin Sammentrækning gøre MN lige saa meget længere. Selve Ristpendulet (Fig. 33) bestaar af to eller flere saadanne vinkelbøjede, sammensatte Metalstænger. Eks. 1. En Jærnbaneskinne er ved 20° C 6 Meter lang. Hvormeget længere er den ved 400 C end ved 30° C? Eks. 2. En Pendulstang af Platin bærer en cirkel- formet Zinkskive, som paa den ovennævnte Maade i sit nederste Punkt er fæstet til Pendulstangens nederste Ende. Hvor mange Gange skal Stangens Længde være større end Skivens Tværmaal, naar Ski- vens Midtpunkt stadig skal have samme Afstand til Op- mstpendui. hængningspunktet, selv omVarmegraden forandrer sig ? § 30. Paa Metallernes ulige Udvidelse i Varme grunder sig Metaltermometret, som er opfundet i Begyndelsen af dette Aar- hundrede af den danske Urmager Urban Jørgensen i Kjøben- havn. Princippet, hvorefter et Metaltermometer er indrettet, for- staas af Fig. 34. To sammenloddede Strimler af forskellige Metaller, der udvide sig ulige stærkt, f. Eks. Platin og Zink, ere bøjede, som Tegningen viser. Den ene Ende af Strimlerne er fast anbragt,