Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ristpendulet.
37
skive, som ved sin nederste Kant er fastgjort til Pendulstangen.
Stiger nu Varmegraden, og Pendulstangen altsaa forlænger sig,
vilde Svingningerne blive langvarigere, men Metalskiven udvider sig
opad, hvorved Svingningerne blive hurtigere. Fuldstændig kunne
Varmens forstyrrende Indvirkninger dog ikke hæves ved denne
simple Foranstaltning; hertil kræves et saakaldet
Ristpendul, som den engelske Urmager John Har-
rison (1693—1776) opfandt 1726.
Ristpendulets Indretning forstaas let ved Be-
tragtning af Fig. 32. AB CDE F er en vinkel bøjet
Metalstang, men Stykket CD er af Zink, medens
AB og EF ere af Jærn. Forhøjes Temperaturen,
ville de enkelte Stænger forlænges; AB og EF ville
forlænge sig nedad, hvorimod CD vil forlænge sig
opad, og man kan vælge Længderne AB, CD og
EF saaledes, at Afstanden MN ikke forandres ved
Opvarmningen. Det samme gælder selvfølgelig for
Afkøling, da vil AB og EF trække sig sammen og
gøre Afstanden M N kortere, men C D vil ved sin
Sammentrækning gøre MN lige saa meget længere.
Selve Ristpendulet (Fig. 33) bestaar af to eller flere
saadanne vinkelbøjede, sammensatte Metalstænger.
Eks. 1. En Jærnbaneskinne er ved 20° C 6
Meter lang. Hvormeget længere er den ved 400 C
end ved 30° C?
Eks. 2. En Pendulstang af Platin bærer en cirkel-
formet Zinkskive, som paa den ovennævnte Maade
i sit nederste Punkt er fæstet til Pendulstangens
nederste Ende. Hvor mange Gange skal Stangens
Længde være større end Skivens Tværmaal, naar Ski-
vens Midtpunkt stadig skal have samme Afstand til Op- mstpendui.
hængningspunktet, selv omVarmegraden forandrer sig ?
§ 30. Paa Metallernes ulige Udvidelse i Varme grunder sig
Metaltermometret, som er opfundet i Begyndelsen af dette Aar-
hundrede af den danske Urmager Urban Jørgensen i Kjøben-
havn. Princippet, hvorefter et Metaltermometer er indrettet, for-
staas af Fig. 34. To sammenloddede Strimler af forskellige Metaller,
der udvide sig ulige stærkt, f. Eks. Platin og Zink, ere bøjede, som
Tegningen viser. Den ene Ende af Strimlerne er fast anbragt,