Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

38 Metaltermometret. den anden bærer en Pil, der peger paa en inddelt Bue. Er Zink- strimlen, som ved Opvarmning udvider sig mere end Platinstrimlen og altsaa ogsaa trækker sig mere sammen ved Afkøling end denne, yderst, saa ville de sammenloddede Strimler bøjes indad naar Varme- graden stiger, og bøjes udad, naar Varmegraden falder. Pilen vil i første Tilfælde bevæge sig til højre, i sidste Tilfælde til venstre. Senere ere Metaltermometrene forbedrede af den franske Instrumentmager Breguet (1748-1823). Han sammenloddede tre smalle Strimler af Sølv, Guld og Platin, som bleve udvalsede o- bøjede til en Spiral (Fig. 35). Af de tre Strimler udvider Sølvet sig mest i Varme, dernæst kommer Guld, Platin udvider sig mindst Fig. 34. Metaltermometer. Fig. 35. Breguets Metaltermometer. Fig. 36. Kompenseret Uro. (jfr. § 28). Spiralen vil nu vise en Opvarmning derved, at den vil sno sig sammen, hvis Sølvstrimlen er yderst, eller sno sig op, hvis Platinstrimlen er yderst. En Naal, som hænger i Spiralen' over en inddelt Skive, viser Snoningen. Et saadant Termometer er overmaade livligt o: fintmærkende, men kommer let i Uorden. For at hindre, at Ure med Uro forandre Gang med Varme- graden, forsynes Uroen med tre (eller flere) Arme, som bære smaa Vægte (Fig. 36). Armene bestaa af sammenioddede Strimler af forskellige Metaller, ere altsaa Metaltermometre. Opvarmes Uroen, bøjer Armene med Vægtene sig indad, og omvendt naar der finder Afkøling Sted. Derved vil Uroen stadig beholde samme Sving- ningstid; ved en Opvarmning vil jo nemlig Uroen udvide sig. Ringen vil blive større og derfor svinge langsommere; men de smaa Vægtes Forflyttelse ind mod Midtpunktet vil have til Følge.