Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
Mezotermometret. 39 at Uroen svinger hurtigere, og de to Uregelmæssigheder ophæve (kompensere) hinanden. Paa samme Maade vil Uroens Sammen- trækning ved Afkøling opvejes af Vægtenes Forflyttelse udad. Havde Uroens Arme været indrettede saaledes, at de bøjede sig udad ved Opvarmning og indad ved Afkøling, vilde Urets Gang blive i høj Grad afhængig af Varmegraden; det vilde være et Slags Termometer, gaa hurtig i Kulden og langsomt i Varmen. Et saa- dant Ur kaldes et Mezotermometer. Stiller man det efter et kompenseret Ur, som det følges med, naar Varmegraden holder sig paa 15° C, og man dernæst sammenligner de to Ure efter en Tids Forløb, vil Mezotermometret vise, om Middelvarmegraden i den forløbne Tid har været over eller under de 15° C. I første Tilfælde har Mezotermometret tabt i andet vundet i Forhold til det kompenserede Ur. § 31. At bestemme Vædskers Udvidelse i Varmen er van- skeligt, fordi Vædsker ikke have selvstændig Form. Opvarmes f. Eks. en Vædske i et Termometerrør, faar man ikke Vædskens Udvidelse alene at se; Røret udvider sig nemlig ogsaa; d,en til- syneladende Udvidelse, som man iagttager, er saaledes mindre end den virkelige. Man maa altsaa kende Rørets Udvidelse og der- efter regne sig til Vædskens. Men Rørets Udvidelse kan ikke bestemmes, med mindre man kender i det mindste een Vædskes. Robert Hooke (I § 166) gav Anvisning paa, hvorledes man kan komme over denne Vanskelighed. Han benyttede sig nemlig af, at en Vædske er mindre vægtig, naar den er varm, end naar den er kold, og bestemte Vægttabet for en Jærnkugle først i iskoldt Vand, dernæst i koghedt Vand. Af Forskellen i disse to Vægttab sluttede han sig til Vandets Vægtighed og dermed til den samme Vægtmængde Vands Rumfang ved de to Varmegrader. Heraf har han altsaa umiddelbart Vandets Udvidelse. Der er dog den Ulæmpe ved Hookes Fremgangsmaade, at han maa tage Jærnkuglens Ud- videlse med i sin Beregning, og hans Resultat afhænger af, hvor nøje han kender denne Udvidelse. Dette undgaar Dulong og Petit ved at benytte sig af samkvemhavende Rør istedenfbr af en Vægt til at bestemme den kolde og den varme Vædskes Væg- tighed. Fig. 37 viser deres Fremgangsmaade for at finde Kvik- sølvets Udvidelse. Rørene A og C ere forbundne ved et U-bøjet snævert Rør, af hvis vandrette Del et lille Stykke, B, er synligt. Røret A er omgivet af varm Olie, hvis Varmegrad bestemmes af