Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

448 Clausius om Opløsninger. idet der er gaaet 2 Anioner, men kun 1 Kation gennem Skille- væggen. Nu vil Opløsningen ved Katoden være fattigere paa Guld (Au) end Opløsningen er ved Anoden. De 3 Au (o: de udskilte 3 Guldatomer) have nemlig afsat sig paa Katoden og findes altsaa ikke mere i Opløsningen. — § 355. Hittorf (f. 1824), Professor i Münster, udsendte sin første Afhandling om denne Sag 1853. men ingen forstod den, og alle vare imod hans Paastand om Jonernes ulige Hastighed, skønt han ved lange Forsøgsrækker gav Oplysning om Forholdet mellem Anionernes og Kationernes Hastighed i forskellige Elek- trolyter. Bestemmelserne af Jonernes Hastighed fik han ved ad kemisk Vej at analysere Opløsningens Sammensætning ved Elek- troderne. Nogle Aar efter Hittorfs Oplysning om Jonernes ulige ha- stige Bevægelse fremkom R. Clausius (§ 179) med en ny Be- tragtning af Tilstanden i elektrolytiske Vædsker. Indtil da (1857) havde man ment, at der i en Opløsning af et Salt, f. Eks. svovl- surt Kobber, fandtes en jævn Fordeling af Saltets Molekyler. Clau- sius tænkte sig derimod ganske andre Forhold i Saltopløsninger. Først antager han, at Molekylerne i Opløsningen er i livlig Be- vægelse (jfr. den kinetiske Gasteoris Betragtning af Luftmolekylerne § 188); ja, han tænker sig, at Molekylerne ikke alene ofte støde sammen, men at de endogsaa skære sig gennem hinanden. Da Molekylernes Dele have forskellig Elektricitet, og da de ved deres Bevægelse kommer hverandre meget nær, hvorved der opstaar indbyrdes Virkning ved Berøring, forestiller han sig, at i en Salt- opløsning ere Molekylerne delvis spaltede i Joner, selv om der ingen Elektrolyse finder Sted. Man kan altsaa. sagt med stærke Ord, betragte en Saltopløsning som en Blanding af (elektrisk la- dede) Kationer og Anioner i Vand, og baade Kationer og Anioner ere i livlig Bevægelse i alle Retninger. Sættes nu to Elektroder ned i Opløsningen, og forbindes de med Polerne paa et galvanisk Bat- teri, ordnes Jonernes Bevægelser, hvorved Fænomenet Jonernes Vandring fremstaar. — Hittorfs og Clausius’ Teorier have vist sig holdbare og ere i de sidste Aartier bievne videre udformede, særlig af den svenske Fysiker Svante Arrhenius og af Tyskeren Wilhelm Ostwald, men det vilde her føre os for vidt at give Oplysning om deres Arbejder. —