Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Diaroagnetisme. 467 skaffe sig meget kraftige Elektromagneter, som kunne bære mange Tusinde Pund Jærn. Fig. 297 viser den store Elektro- magnet paa polyteknisk Læreanstalt i København, som blev bygget af Ørsted 1847. Det er en Hesteskomagnet; Grenene ere omviklede med Ledningstraad saadan. at, den ene Gren foroven har en Nord- pol, den anden Gren foroven en Sydpol. Sendes Strøm fra 8 Bunsenske Elementer gennem den, fandt Ørsted, at en Jærnbøjle paa 32 Pund, hvis Endeflader passede til Elektromagnetens Poler, blev fastholdt med en Kraft Fig. 297. Ørsteds store Magnet, i paa ca. 3000 Pund. Over og ved Polerne ska- ber Magneten et megetstærkt magnetisk Felt, hvori der er fortræffelig Anledning til at undersøge Legemers magne- tiske Forhold. Saadanne Undersøgelser bleve første Gang foretagne af Faraday, som opdagede, at alle Le- gemer mer eller mindre paa- virkes af Magnetismen. Op- hænges en lille Jærnstang i en fin Traad mellem Polerne, vil den stille sig paa langs, altsaa i Retningen fra Pol til Pol. Jærnstangen faar jo nemlig en Sydpol overfor Mag- netens Nordpol, og en Nordpol overfor Magnetens Sydpol. — Som Jærnet forholde sig en Del andre Stoffer, f. Eks. Nikkel. Ko- bolt, Chrom. Mangan og Platin. Disse Stoffer kaldes derfor mag- netiske. Men de allerfleste Stoffer forholde sig paa ganske anden Maade. Ophænges saaledes en Vismutstang mellem den stærke Elektromagnets Poler, vil den stille sig paa tværs. Det betyder aabenbart, at den frastødes af Magnetpolerne. Fænomenet var kendt før Faraday gjorde sine Undersøgelser, men han gav nøj- agtig Oplysning om det og kaldte de Stoffer, der forholde sig som Vismut, diamagnetiske. Hertil høre foruden Vismut bl. a. An- timon, Zink, Tin, Natrium, Kvægsølv, Bly, Sølv, Kobber og Guld. De ikke-metalliske Grundstoffer. Metalloiderne, ere ligeledes dia- magnetiske, især Svovl, Fosfor, Kul. Vædsker ere ogsaa i Reglen 30*