Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

492 Volta. Partier bære Vidnesbyrd om mange selvstændige Bygmestres Ge- nialitet og Skaberevne —, men de have dog alle bygget paa det Grundlag, som dannes af de tre Hovedpiller. Skulde der nævnes en fjerde Hovedpille, maatte det blive Strømmens kemiske Virk- somhed, men denne slutter sig jo organisk tæt til Voltas galva- niske Element. — Volta (§ 297) blev 1779 forflyttet fra Como til Pavia. Herfra udgik hans grundlæggende Arbejder, som gjorde hans Navn be- rømt Verden over. I Modsætning til Galvani svang Volta sig op ved Napoleons Hjælp. Galvani blev jaget fra Embede og kom i stor Fattigdom. Volta, som ikke vægrede sig ved at tjene Frem- medherredømmet, blev kaldet til Paris for i det franske Institut at meddele sine Opdagelser til Videnskabsmændene og til Napoleon, der gjorde megen Ære af ham og senere udnævnte ham til Greve. 1804 tog han sin Afsked som Professor, men 1815 udnævnte den østerrigske Kejser Franz ham til Direktør for det filosofiske Fa- kultet i Padua. Sine sidste Aar tilbragte han i sin Fødeby Como, hvor han døde 1827, 82 Aar gammel. Volta havde sin Styrke i det fine Forsøg og i Evnen til klart at beskrive dette. — § 384, Hans Christian Ørsted er født 1777 i Rudkøbing paa Langeland, hvor hans Fader var Apoteker. Sammen med den et Aar yngre Broder, Anders Sandøe, blev han privat forberedt til Universitetet. Begge Brødre bleve Studenter 1794. Under et sjældent smukt broderligt Samliv arbejdede de to unge Studenter med stor Iver hver paa sit Omraade. Hans Christian valgte Kemi, Fysik og Matematik til sine Hovedfag, medens Anders Sandøe valgte Jura og Filosofi. I Fællesskab studerede de Kant og Fichte og senere Schelling; i det hele havde de den Skik, at de gensidig meddelte hin- anden Hovedindtrykkene af deres Specialstudier, og herved naaede de begge en alsidig Dannelse. Betegnende for H. C. 0. er, at han 1797, det Aar, han tog Kandidateksamen som Farmaceut, besvarede Universitetets æstetiske Prisopgave: »Hvorledes kan det prosaiske Sprog fordærves ved at komme det poetiske for nær, og hvor ere Grændserne mellem det poetiske og det prosaiske Udtryk«; trods sine grundige naturviden- skabelige Studier, havde han Tid til at udarbejde Besvarelsen, og det vedblev at være ham den naturligste Ting af Verden, selv i