Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
492
Volta.
Partier bære Vidnesbyrd om mange selvstændige Bygmestres Ge-
nialitet og Skaberevne —, men de have dog alle bygget paa det
Grundlag, som dannes af de tre Hovedpiller. Skulde der nævnes
en fjerde Hovedpille, maatte det blive Strømmens kemiske Virk-
somhed, men denne slutter sig jo organisk tæt til Voltas galva-
niske Element. —
Volta (§ 297) blev 1779 forflyttet fra Como til Pavia. Herfra
udgik hans grundlæggende Arbejder, som gjorde hans Navn be-
rømt Verden over. I Modsætning til Galvani svang Volta sig op
ved Napoleons Hjælp. Galvani blev jaget fra Embede og kom i
stor Fattigdom. Volta, som ikke vægrede sig ved at tjene Frem-
medherredømmet, blev kaldet til Paris for i det franske Institut
at meddele sine Opdagelser til Videnskabsmændene og til Napoleon,
der gjorde megen Ære af ham og senere udnævnte ham til Greve.
1804 tog han sin Afsked som Professor, men 1815 udnævnte den
østerrigske Kejser Franz ham til Direktør for det filosofiske Fa-
kultet i Padua. Sine sidste Aar tilbragte han i sin Fødeby Como,
hvor han døde 1827, 82 Aar gammel.
Volta havde sin Styrke i det fine Forsøg og i Evnen til klart
at beskrive dette. —
§ 384, Hans Christian Ørsted er født 1777 i Rudkøbing
paa Langeland, hvor hans Fader var Apoteker. Sammen med den
et Aar yngre Broder, Anders Sandøe, blev han privat forberedt
til Universitetet. Begge Brødre bleve Studenter 1794. Under et
sjældent smukt broderligt Samliv arbejdede de to unge Studenter med
stor Iver hver paa sit Omraade. Hans Christian valgte Kemi, Fysik
og Matematik til sine Hovedfag, medens Anders Sandøe valgte Jura
og Filosofi. I Fællesskab studerede de Kant og Fichte og senere
Schelling; i det hele havde de den Skik, at de gensidig meddelte hin-
anden Hovedindtrykkene af deres Specialstudier, og herved naaede
de begge en alsidig Dannelse.
Betegnende for H. C. 0. er, at han 1797, det Aar, han tog
Kandidateksamen som Farmaceut, besvarede Universitetets æstetiske
Prisopgave: »Hvorledes kan det prosaiske Sprog fordærves ved at
komme det poetiske for nær, og hvor ere Grændserne mellem det
poetiske og det prosaiske Udtryk«; trods sine grundige naturviden-
skabelige Studier, havde han Tid til at udarbejde Besvarelsen, og
det vedblev at være ham den naturligste Ting af Verden, selv i