Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

496 Ørsteds Almensans. almenfattelige Foredrag over Naturvidenskab, og efter hans Eks- empel blev samme Sag taget op i Provinsbyerne, tildels ordnede af det nævnte Selskab til Naturlærens Udbredelse. Heri findes den første Spire til Industriforeningen i København (stiftet 1838) og de tekniske Selskaber og Skoler, som nu findes saa at sige i alle Landets Købstæder, og som har øvet kendelig Indflydelse paa In- dustriens og Haandværkets Mænd. Ørsteds store Almendannelse, hans vaagne Sans for de for- skellige af Aandslivets Sider, for Videnskab, for Poesi, for Kunst og for Folkeoplysning (J. L. Heiberg skrev til ham: »ingen af vore Videnskabsmænd betragter Kunst, Videnskab og Mennesker fra et saa omfattende Synspunkt som De«), gav ham med hans store Opdagelse som Baggrund en fremragende Plads i Samfundet, og derved erobrede han en anset Stilling for Naturvidenskaben; han overbeviste Almenheden om, at alle have noget at hente fra denne Videnskab til Hjælp til Dannelsen af deres Livsanskuelse; og hans Opfattelse af de forskellige Aandsvirksomheders Sammenhæng og- saa med Naturvidenskaben tilførte mange af hans Tilhørere, som ingenlunde udelukkende bestod af naturvidenskabelige Studenter, ti ogsaa mange andre hørte ham, et Indtryk af Harmoni i hele Tilværelsen. Herigennem har han baade direkte og indirekte givet værdifulde Bidrag til en selvstændig, nationalt præget Nutidskultur i vort Fædreland. Sammen med Broderen Anders Sandøe, der blev en af vort Lands største Retslærde, og som øvede stor Ind- flydelse paa Udviklingen af vore indre politiske Forhold, dannede H. C. Ørsted et af de Midtpunkter, hvorfra dansk Aandsliv fik af- gørende og retninggivende Impulser. Hans Død 1851 vakte stor Deltagelse Landet over; der var overalt en Forstaaelse af, at med ham gik en virkelig Stormand bort. — § 385. Michael Faraday, den tredie i Rækken af de tre store Elektrikere, fik sin Uddannelse ad andre Veje end Volta og Ørsted, som begge havde regelmæssig Universitetsdannelse med et dertil hørende udviklende Samliv med Kammerater og Venner fra de studerendes Kreds, og som begge tilhørte velhavende Slægter. Faradays Fader var en fattig Grovsmed, der fra Landet var flyttet ind til en af Londons Forstæder; hans Moder var en Bondepige, en god Moder og en dygtig Kone, men uden Dannelse. Skolegang fik Sønnen kun lidt af, han maatte tidlig selv hjælpe til at tjene Brødet. 1804, da han var 13 Aar gammel, blev han Bydreng hos