Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Buelampen. 507 § 391. Den ældste elektriske Lampe er imidlertid ikke Gløde- lampen, men Buelampen. Det første praktiske Buelys blev fremstillet af de la Rive paa Naturforskermødet i Geneve 1820. Ved Hjælp af et Batteri paa 380 Zink-Kobber-Elementer lod han den elektriske Gnist springe over mellem to Kulspidser; naar disse vare i passende lille Afstand fra hinanden, holdt Gnisten sig stadig som en Lysbue med et blændende hvidt Lys. At dette ikke skyldtes en Forbrænding, viste han ved at lade Lysbuen danne sig i lufttomt Rum. Lysbuen bestaar i Virkeligheden af en Bro af løsrevne glødende Kuldele, der føres fra den positive til den negative Pol, og som lede Elektriciteten ret godt. Et Forsøg med det elektriske Buelys blev foretaget i stor Stil Aaret efter, altsaa 1821, af Humphrey Davy. Han havde 2000 store Elementer til sin Raadighed; Kobber- og Zinkpladerne vare 2 Decimeter i Kvadrat. — Davy sluttede først Strømmen ved at lade de to Kulstykker berøre hinanden; dernæst fjærnede han Kullene fra hinanden, og Lysbuen dannede sig mellem dem; paa den Vis fik han en Bue paa indtil 8cm. Længde, men Kullene brændte meget hurtigt bort. For at hindre dette indesluttede han dem i en Glaskugle, hvoraf han pumpede Luften ud indtil 6 mm. Kviksølvtryk; nu brændte Kullene ikke bort, og i det luftfor- tyndede Rum kunde Lysbuen blive 18 cm. lang. De la Rive og Davy benyttede Trækul. 1844 indførte Fou- cault Stænger af Retortkul og gjorde herved et betydeligt Fremskridt. Retortkul vindes ved Gasfabrikationen, idet Kulbrinte ved meget høj Opvarmning (i Gasretorterne) spaltes, saa Kullet udskilles og samler sig til en tæt, tung, haard og stærk Masse, som kan saves i Stænger, og som kun brænder meget langsomt paa Grund af Tætheden, der hindrer Luftens Tilgang. — Skønt det elektriske Buelys saaledes har været kendt siden 1820, bleve i Praksis anvendelige Buelamper dog først opfundne i Slutningen af Halvfjerserne. Det vanskelige var, at faa Lampen til automatisk at holde de to Kulstænger i den rette Afstand fra hinanden. Lyset er kräftigst, naar Afstanden kun er lille, men Stængerne maa stadig nænnes til hinanden, da de jo brænder bort; det positive Kul fortæres mer end dobbelt saa hurtigt som det negative; det gøres derfor som Regel sværere end det negative. § 392. I vore Dage har man forskellige Konstruktioner af Buelampen. Fig. 330 viser en Differentiallampe. Den ene