Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Buelampen.
507
§ 391. Den ældste elektriske Lampe er imidlertid ikke Gløde-
lampen, men Buelampen. Det første praktiske Buelys blev
fremstillet af de la Rive paa Naturforskermødet i Geneve 1820.
Ved Hjælp af et Batteri paa 380 Zink-Kobber-Elementer lod han
den elektriske Gnist springe over mellem to Kulspidser; naar disse
vare i passende lille Afstand fra hinanden, holdt Gnisten sig stadig
som en Lysbue med et blændende hvidt Lys. At dette ikke
skyldtes en Forbrænding, viste han ved at lade Lysbuen danne
sig i lufttomt Rum. Lysbuen bestaar i Virkeligheden af en Bro
af løsrevne glødende Kuldele, der føres fra den positive til den
negative Pol, og som lede Elektriciteten ret godt.
Et Forsøg med det elektriske Buelys blev foretaget i stor
Stil Aaret efter, altsaa 1821, af Humphrey Davy. Han havde 2000
store Elementer til sin Raadighed; Kobber- og Zinkpladerne vare
2 Decimeter i Kvadrat. — Davy sluttede først Strømmen ved at
lade de to Kulstykker berøre hinanden; dernæst fjærnede han
Kullene fra hinanden, og Lysbuen dannede sig mellem dem; paa
den Vis fik han en Bue paa indtil 8cm. Længde, men Kullene
brændte meget hurtigt bort. For at hindre dette indesluttede han
dem i en Glaskugle, hvoraf han pumpede Luften ud indtil 6 mm.
Kviksølvtryk; nu brændte Kullene ikke bort, og i det luftfor-
tyndede Rum kunde Lysbuen blive 18 cm. lang.
De la Rive og Davy benyttede Trækul. 1844 indførte Fou-
cault Stænger af Retortkul og gjorde herved et betydeligt
Fremskridt. Retortkul vindes ved Gasfabrikationen, idet Kulbrinte
ved meget høj Opvarmning (i Gasretorterne) spaltes, saa Kullet
udskilles og samler sig til en tæt, tung, haard og stærk Masse,
som kan saves i Stænger, og som kun brænder meget langsomt
paa Grund af Tætheden, der hindrer Luftens Tilgang. —
Skønt det elektriske Buelys saaledes har været kendt siden
1820, bleve i Praksis anvendelige Buelamper dog først opfundne
i Slutningen af Halvfjerserne. Det vanskelige var, at faa Lampen
til automatisk at holde de to Kulstænger i den rette Afstand fra
hinanden. Lyset er kräftigst, naar Afstanden kun er lille, men
Stængerne maa stadig nænnes til hinanden, da de jo brænder
bort; det positive Kul fortæres mer end dobbelt saa hurtigt som
det negative; det gøres derfor som Regel sværere end det negative.
§ 392. I vore Dage har man forskellige Konstruktioner af
Buelampen. Fig. 330 viser en Differentiallampe. Den ene