Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
Strømning frembragt ved Varme.
var Glasrøret her helt fyldt med Vand og tilsmeltet. Men i dette
andet Apparat forholdt Glasbeholderne sig modsat, o: de sank ved
Opvarmning og steg ved Afkøling.
Storhertugen overlod Forklaringen heraf til Kircher selv,
sendte altsaa Apparatet som en Slags Gaade, Kircher skulde løse,
hvilket ogsaa lykkedes ham. Læseren sætte sig i Kirchers Sted!
§ 37. Opvarmes Dele af en Luft- eller Vandmasse, kommer
der Strømning i denne, idet de opvarmede Dele udvide sig, blive
altsaa mindre vægtige og stige tilvejrs (ligesom Glasbeholderne i
Apparatet Fig. 40), og andre Luft- eller Vanddele strømme til og
indtage de opvarmede Deles Plads.
Fig. 41, som er et Billede fra det 17de Aarhundrede, viser,
hvorledes man har søgt at nyttiggøre sig en Luftstrøm frembragt
ved Varme. Under et langt, opstaaende Rør er tændt Ild, hvorfra
der strømmer varm og let Luft op gennem Røret, og Luftstrømmen
driver Hjulet H rundt. Dettes hurtige Fart omsættes ved Tandhjul
til en langsom Bevægelse, som med stor Kraft drejer et Valseværk.
Paa Strømning frembragt ved Varme beror ogsaa Trækket i
Skorstene og Opvarmning og Ventilation af Værelser. Jo højere
Skorstenen er, des stærkere er Trækket i den, des længere er jo
nemlig den varme og lette Luftsøjle, som drives opad af en lige
saa lang, men tungere Luftsøjles Overvægt.
Luften i Værelser opvarmes ved, at der strømmer kold Luft
til og varm Luft fra Kakkelovnen. Ventilationen, der tilsigter at
forsyne Værelset med frisk Luft, bestaar i, at den varme Luft,
som har tjent Aandedrættet, ledes bort gennem Ventiler i Nær-
heden af Loftet, medens frisk Luft strømmer til gennem Ventiler
i Nærheden af Gulvet. Skal Ventilationen virke kraftig, maa Ven-
tilen, der fører den varme og brugte Luft bort, sættes i Forbin-
delse med en Skorsten.
Paa ganske tilsvarende Maade opstaar der Strømning i Vand
ved en ulige Opvarmning af de enkelte Vanddele. Undertiden be-
nytter man sig heraf til Opvarmning af Lokaler i større Bygninger.
C (Fig. 42) er en Jærnkedel fyldt med Vand og anbragt over et
Ildsted. Fra Kedlens Bund gaar et Rør op til en lukket Beholder
F i første Etage, derfra et Rør til den ligeledes lukkede Beholder F
i anden Etage, og derfra atter et Rør op til D i øverste Etage.
Fra denne fører endelig et Rør ned oven i Kedlen C. Rør og
Beholdere ere ligesom Kedlen fyldte med Vand, i D er dog Plads