Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

514 Katodestraalers- § 397. Hittorf og Crookes paaviste en Række Egenskaber hos Katodestraalerne. Træffe de Glas, giver dette sig til at fluorescere. Et smukt Forsøg herover kan vises ved et Hittorf-Croo- kes’ Rør (Fig. 336), hvori Fortyndingen er bragt ned til nogle faa Milliontedele af en Atmosfære. Katoden a er af Aluminium lige- som Anoden ö, formet som et Kors. Sættes P og N i Forbin- delse med Ruhmkorffs Maskine, vil der udsendes Katodestraaler fra ct, og Glasset viser Fluorescens. At der nu virkelig udgaar ret- linede Straaler fra Ka- toden, ser man deraf, at Korset b kaster Skygge paa Glasset; og at det er Katode- straalerne , som be- virker Fluorescensen, ser man netop af denne Skygge, som jo kun er manglende Fluo- rescens. Korset b er Fig. 336. Katedestraaler gaa i rette Liner. leddet til P og kan, ved at Glasrøret stilles skraat, drejes ned. I det Øjeblik, Korset falder, forsvinder Skyggen; Katodestraalerne falde nemlig paa Glasset. Ja, hvor før Skyggekorset tegnede sig, ser man nu et lysende Kors, idet Fluorescensen er kraftigere paa det »friske« Glas end paa den Glasflade, som allerede en Tid har fluoresceret. Katodestraalerne udgaa vinkelret fra Katodens Overflade, uden at bekymre sig om, hvor Anoden findes. Ka- todestraalingen viser herved et Forhold, som er meget forskelligt fra den elektriske Udladning i mindre stærkt fortyndet Luft. A og B (Fig. 337) ere to Crookes-Rør; i A er Fortyndingen ^j, i B derimod 1000000 • Katoden er i begge Rørene formet som et Hulspejl og mær- ket med a, og der er i begge Rør 3 Anoder, nemlig b, c, d. Sættes Ruhmkorfferen i Virksomhed, vil Udladningen tage sig ganske for- skellig ud i de to Rør. — I A vil man s« røde Lysstrømme fra