Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Lenards Forsøg. 517 fundet viste en meget kraftig Fluorescens, naar Katodestraalerne faldt paa det. Satte han nu Ruhmkorfferen, som var i Forbindelse med A og K (C var altsaa Anode, B som nævnt Katode) i Virksom- hed, kom Udladningen istand, og Katodestraalerne gik til F. gen- nem den tynde Aluminiumsplade og hen til en Skærm, hvor- paa de tegnede en Lysplet 0. Skærmen maa være tæt ved F, da Katodestraalerne meget hurtigt indsuges af Luften. Dog gaar Katodestraalernes Virkning ud i en Afstand paa 30 cm- fra F. Dette kan man se deraf, at et ladet Elektroskop mister sin Elek- tricitet, naar Straalerne falde paa dets Metalknap; Katodestraa- lerne gøre nemlig Luften ledende for Elektriciteten. Lenard viste, at Katodestraalerne i fri Luft (ligesaa vel som i det luftfortyndede Rum) bøjes tilside af en Magnet, Jf, se Fig. 342; Lyspletten O flytter sig til OP Størrelsen af Lysplettens For- flyttelse fandt han forskellig efter Luftens Fortyndingsgrad; jo mere Luften i Røret var fortyndet, des mindre bleve de frembragte Ka- todestraaler bøjede af Magneten. Der er altsaa flere Slags Ka- todestraaler. Men han opdagede, at undertiden saa det ud som om kun en Del af Katodestraalerne lod sig forskyde af Mag- neten. Han fæstede dog ikke sin Opmærksomhed særlig ved dette Fænomen, som maaske ellers kunde have ført barn til den Op- dagelse, der i Slutningen af Aaret 1895 bar Professor ved Universi- tetet i Würtzburg, W. K. Röntgens Navn ud over hele den civiliserede Verden. — § 399. Röntgen arbejdede, fortalte han, med Lenardske For- søg. Udladningsrøret, hvori Katodestraalerne frembragtes, havde han omgivet med et Hylster af sort, lystæt Karton. Paa et Stykke Papir, som laa tæt ved Røret, havde han med Bariumplatincyanur