Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

520 Telegrafi og Telefoni. et Legeme er, des mere gennemtrængeligt er det. — At Virksom- heden, som udgik fra Røret, var en Straaling, efterviste han ved at danne Skyggebilleder. Holdt han sin Haand mellem Røret og det præparerede Papir, tegnede der sig paa dette et saadant Skygge- billede; Haandens bløde og lette Dele, Kødvævet, svækkede nem- lig Fluorescensen langt mindre end de tætte og tungere Dele, Haandens Knogler; Skyggebilledet viste Benbygningen med stor Tydelighed (se Fig. 342). Röntgen opstillede selv Spørgsmaalet: ere disse Straaler mon en Art Katodestraaler? Hans Svar herpaa var Nej, ti Katode- straalerne gaa ikke som disse næsten usvækkede i atmosfærisk Luft, og medens Katodestraalerne bøjes til Siden af en Magnet, paavirkes Röntgens Straaler ikke selv af den kraftigste Magnet. Af stor Vigtighed for den videre Undersøgelse af Röntgens Straaler har det været, at de almindelige fotografiske »tørre Pla- der« ere følsomme for Straalerne, saa man kan »fotografere« med Röntgenstraaler ligesom med Lysstraaler. Og der er jo den store Behagelighed ved »Fotografering« med Röntgenstraaler, at Pladen kan blive i en lystæt Trækasse, da de uhindret gaa gennem Træ- væggen. Figur 343 antyder, hvorledes Fig. 342 er taget. I Kassen C ligger den fotografiske Plade. — TELEGRAFI OG TELEFONI. § 400. I Slutningen af det attende Aarhundrede fandtes der i forskellige Lande en praktisk brugbar optisk Telegraf, indrettet af den franske Abbed Claude Chappe (1763—1805). Hans Signalapparat lignede det, man i vore Dage ser ved Jernbane- stationer, og som tillader eller hindrer Toget' i at køre frem til Stationen. Chappes Signalstang havde to Arme, og hver Arm var igen i to Led. 1793 byggede den franske Stat en saadan Telegraf mellem Paris og Lille (godt 30 Mil). Napoleon anlagde