Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Regnmaalere. 547 Dugpunktet betegner en Varmegrad, som Luftens Varme ikke let synker under: thi er man først naaet ned til Dugpunktet, kan man ikke naa længere, uden at Dampen fortættes, hvorved der frigøres saa megen Varme, at Temperaturen ikke let synker synderlig mere, f. Eks. ved Udstraaling mod Nattehimlen. Dug- punktets Beliggenhed en klar Foraarsaften giver derfor Sandsyn- lighed for, om det om Natten bliver Frost eller ikke. § 422. Regnmaalere kendes kort Tid efter Barometer og Termometer. Vi vide, at baade Hooke (1670) og Mariotte har brugt saadanne. Deres Konstruktion frembyder heller ingen videre Vanskelighed. Fig. 359 viser en praktisk Form given afN.J. Fjord (1825—91). Den øverste cylindriske Del har et opsamlende Flade- fang paa 0,i Meter. Gennem en stor Tragts nederste Aabning gaar Vandet ind i Behol- deren , der er fastloddet omkring Tragten. Hele Apparate! bliver derved en Slags Kande med Hank og Tud. Man sætter den op i et Stativ af Lægter, der ikke maa rage op over Apparatet, hvis Rand er 6' over Jorden, og senere skænker man det opsamlede Regnvand i et Maaleglas. Hver Hundrededel Millimeter Regnhøjde, der er falden, vil da give 1 Kubik- centimeter i Maaleglasset. § 423. Et Apparat til Angivelse af Vindens Retning har man sikkert i umindelige Tider havt i Vejrhanen eller i Vindfløjen. At foretrække er dog maaske en Vimpel; thi en Fløj, der kan dreje sig om en opretstaaende Aksel, kan let blive misvisende, navnlig, hvis Akslen skulde helde lidt. Vigtigt er det tillige, at Anbringelsen er paa et frit Sted, saasom paa en Flagstang, da Vinden ofte indtager en temmelig afvigende Retning i Nærheden af større Genstande, Tagflader o. 1. Af Apparater til Maaling af Vindstyrken har der ogsaa været konstrueret mange, nogle saaledes, at de angav Vindens Tryk, andre, saa at de angav dens Hastighed. Vi skulle her kun nævne det, som uden Tvivl er det sikreste, navnlig fordi det let kan an- bringes fuldstændig frit, f. Eks. paa Toppen af en Flagstang, og derfor ikke er saa udsat for de lokale Forstyrrelser, som Huse o. 1. give. Naar Vinden blæser vandret hen over Enden af et lodret 35* Fig. 359. Fjords Regnmaaler.